Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Storkøbenhavn har i dag tæt på 21.000 hotelværelser – og mindst 8.500 nye på vej, hvis alle bebudede planer realiseres. Væksten kommer primært i form nybyggede hoteller, mens de øvrige er udvidelser af eksisterende.

Bare i år kommer der lige under 1.000 nye hotelværelser i København og fire nye hoteller. Hotel Herman K under Brøchner Hotels er netop åbnet med 31 værelser tæt på Kongens Nytorv – til efteråret kommer de andre nye hoteller, Scandic Kødbyen med 370 værelser, mens hollandske CitizenM på Rådhuspladsen får 230, viser tal fra HORESTA.

Blandt udvidelserne af eksisterende hoteller i København i år er Zleep Hotel Copenhagen Airport, der er vokset med 67 værelser, mens lejlighedshotellet Charlottehaven på Østerbro bliver 37 værelser større.

Læs mere om udviklingen de kommende år her.

Villa Provence går efter Michelin-nøgle i Aarhus

Omkring 1.000 nye hotelværelser er på vej i Aarhus, men Bühlmann Hotels ser fortsat plads til mindre luksushoteller. Boutiquehotellet Villa Provence vil styrke sin position på markedet med ambitionen om at opnå en Michelin nøgle.

Landsretten afviser anke om syv skyggehotellejligheder

Østre Landsret har afvist en anke fra Dehn-A ApS i en sag om syv københavnske lejligheder, som Københavns Byret fandt blev brugt til ulovlig korttidsudlejning. Dermed står byrettens afgørelse om, at selskabet straks skal fraflytte lejlighederne, ved magt.

Nye tal: Korttidsudlejning vokser markant i Danmark

Antallet af overnatninger via Airbnb, Booking.com og Expedia er steget 75 pct. siden 2019. HORESTA efterlyser bedre adgang til data, så myndighederne kan kontrollere, om reglerne for korttidsudlejning bliver overholdt.

Log ind