Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

I sidste uge beklagede hoteller i København, at de har svært ved at skaffe taxier til kunderne. Ifølge Thomas Petersen, direktør i 4x27 - et selskab, der driver bestillingskontor for en række vognmænd - er hotellernes klagesang korrekt.

Men det er de i mange tilfælde selv skyld i, fordi de lægger den samme bestilling hos flere taxiselskaber.

I HORESTA kender politisk direktør Kirsten Munch alt til problemet med at skaffe taxier.

"For det enkelte hotel er det her på daglig basis et af de største problemer, de har. Og sådan som vi ser det, er hotellernes bestillinger hos flere selskaber jo et udtryk for, at der ikke er nok vogne," siger hun.

Tivoli gør længere halloweensæson permanent

570.000 gæster besøgte sidste år Tivoli under den forlængede halloweensæson. Nu gør forlystelsesparken udvidelsen permanent og ser potentiale i at styrke efteråret som turismesæson i København.

Flere kæder bejler til nyt hotel på Frederiksberg

En eksisterende bygning tæt ved Flintholm Station kan blive omdannet og udvidet til et nyt hotel. Udvikleren Tanmia er i dialog med flere mulige operatører, mens lokalplanforslaget nu er sendt i offentlig høring.

Log ind