Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

PensionDanmark investerer nu i endnu en hotelejendom. Det sker med overtagelsen af ejendommen, hvorfra Comwell driver hotel i Kolding. Investeringen er på 475 mio. kr., og sælger er Comwell. PensionDanmark har i forvejen investeret i Comwell-hotellerne i Roskilde og Holte.

Comwell i Kolding har 180 værelser og har planlagt en udvidelse på 120 værelser i et 15 etager højt hoteltårn for at kunne følge med efterspørgslen fra både konferencegæster og individuelle hotelgæster.

”Vi er glade for denne investering, der er vores fjerde i en hotelejendom med en femte på vej. I Comwell har vi en solid lejer, der med sin langsigtede strategi for hoteldrift passer godt sammen med, at PensionDanmark skal levere gode pensioner mange år ud i fremtiden. Med hotellets naturskønne placering med udsigt fra hoteltårnet over Kolding by og fjord har dette moderne hotel en attraktiv beliggenhed både i forbindelse med overnatninger og i konferenceøjemed. Vi ser frem til, at investeringen vil give vores medlemmer et godt og stabilt afkast i en årrække," siger adm. direktør Torben Möger Pedersen, PensionDanmark.

Aarhus skal finde gæster til 1.000 nye hotelværelser

Hotelkapaciteten i Aarhus står foran en stigning på godt 30 pct. med næsten 1.000 nye værelser. Hotellerne mærker endnu ikke en markant skærpet konkurrence, men både branchen og VisitAarhus har øget fokus på at tiltrække flere gæster til byen.

Comwell digitaliserer gæsterejsen med ny app

Comwell Hotels lancerer en ny app, der giver gæster mulighed for selv at håndtere centrale dele af hotelopholdet. Løsningen skal samtidig frigøre tid i receptionen til de gæster, der ønsker personlig betjening.

Direktørrokade sender Comwell profiler til nye hoteller

Comwell Hotels gennemfører en intern ledelsesrokade på tre hoteller i Jylland og på Fyn. Anne Beth Madsby rykker til Odense, Frederik Jelstrup overtager i Kolding, og kæden skal nu finde en ny hoteldirektør i Horsens.

Log ind