Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.
Den første elev fra Munkebjerg Hotel er netop vendt hjem efter studieophold i udlandet finansieret af hotellets nyligt indstiftede jubilæumslegat. På Munkebjerg Hotel er man nu bekræftet i, at studieophold i udlandet både styrker elevernes uddannelse og den service, de giver gæsterne.
Tjener-elev Jeannet Bjerregaard Jensen er lige vendt hjem fra en studierejse til Frankrig og Tyskland. Som den første af Munkebjerg Hotels sidste års-elever har hun nydt godt af det nyindstiftede jubilæumslegat, der sikrede hende en 11-dages inspirationsrejse til en hel række vinhuse. Tilbage på Munkebjerg Hotel igen er hun begejstret og beriget:
"Når man oplever vinproduktionen med egne øjne og står midt i den selv, giver det en meget større forståelse for, hvad der skaber god vin. Med den kan jeg også give gæsterne en endnu bedre service, når jeg anbefaler og fortæller om vin. Nu er jeg i stand til at give endnu mere detaljeret information om de forskellige vinhuse og om hvilke smage, de tilstræber og hvordan".
27-årige Jeannet Bjerregaard Jensen besøgte syv vinhuse. Midlerne til jubilæumslegatet stammer fra de gaver, som hotellet fik i forbindelse med fejringen af 50 års-jubilæet sidste år.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Hotel Faaborg Fjord planlægger 91 nye værelser og stor spa
06-11-2026
-
København forbyder reklamer for flyrejser og krydstogter
06-11-2026
-
Hoteller og restauranter skaber 13.500 job i København
06-11-2026
-
Fransk tv-program giver Danmark global eksponering
06-11-2026
-
Street food-iværksætter kåret til Årets Ejerleder
06-11-2026
-
Atypisk turistmål overgår årligt besøgsmål på fem måneder
06-11-2026
-
Høje afgifter bremser dansk autocamperturisme
06-11-2026