Det er optimisme at spore på landets hoteller.
Fra Skagen og Aalborg over Aarhus, Aabenraa og Odense til København.
I en ny medlemsundersøgelse fra HORESTA, hvor en lang række hoteller landet over har deltaget, svarer 78 pct., at de vurderer deres generelle økonomiske situation som enten positiv eller meget positiv. 15 pct. betegner situationen som neutral, mens 7 pct. angiver, at de ser negativt på økonomien.
HORESTA hæfter sig ved, at så markant en andel af hotellerne oplever en grundlæggende sund økonomi ved årets begyndelse.
“Det viser, at branchen generelt har et solidt fundament, som giver ro til både at drive forretning og måske også løftet blikket for investeringer og udvikling af driften i den kommende tid,” siger Jonas Kjær, cheføkonom i HORESTA.
Positive forventninger til omsætningen i 2026
Lignende takter viser sig i hotellernes forventninger til omsætningen i det år, vi netop har taget hul på.
Særligt bemærkelsesværdigt er det, at næsten 60 pct. på landsplan forventer vækst i omsætningen på mellem 1-9 pct., mens kun 21 pct. forventer et decideret fald sammenlignet med sidste år.
Ifølge HORESTA harmonerer tallene med de seneste års udvikling, hvor efterspørgslen er steget pænt år for år.
”Vi forventer en vækst i hotelbranchen i 2026, der er i tråd med de seneste års tendens - en mindre men dog stabil vækst på det danske hotelmarked”, siger Jonas Kjær.
Se hele medlemsanalysen (for medlemmer)
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
-
Christian Wellendorf vinder guld til Bocuse d’Or Europe 2026
17-03-2026
-
Topprofileret dommerpanel er klar til Årets Tjener 2026
17-03-2026
-
København åbner døren for nye hoteller efter politisk beslutning
17-03-2026
-
Få styr på persondata: Lexoforms holder workshops om behandling af persondata
17-03-2026
PRESSEKLIP
-
Danmark vinder guld ved Bocuse d’Or
17-03-2026
-
Folketingsvalget sætter gastroturisme-plan på pause
17-03-2026
-
Sunset Boulevard skærer markant ned på emballage
17-03-2026
-
Flammen fastholder strategi og vil vokse i Danmark
17-03-2026
-
København åbner for flere hotelprojekter
17-03-2026
-
Mødemessen Optimeet satte deltagerrekord
17-03-2026
-
Dalby Hotel på Sydsjælland lukker efter 20 år
17-03-2026