Når Folketinget tirsdag den 25. marts førstebehandler lovforslag L165, bliver et af hovedemnerne en forsøgsordning, der skal gøre det muligt for 17-årige i landdistrikterne at køre bil uden en voksen ledsager.
Lovforslaget er en del af regeringens indsats for at styrke unges mobilitet og forbedre hverdagen i yderområderne.
HORESTA bakker op om forslagets overordnede formål, men kritiserer, at de foreslåede regler kun tillader kørsel i tidsrummet mellem kl. 05.00-20.00. Det vil ifølge HORESTA reelt udelukke mange unge i hotel- og restaurationsbranchen fra at benytte ordningen, da arbejdet ofte ligger uden for dette tidsrum.
"Intentionen med forslaget er rigtig god. Det skal være lettere for de unge at komme fra A til B i landdistrikterne – især nu, hvor mange steder oplever forringede muligheder for offentlig transport. Men tidsbegrænsningen betyder, at unge i vores erhverv i praksis ikke vil få den nødvendige gavn af ordningen," siger Maria Olafsson, politisk chef i HORESTA.
Branchen beskæftiger i omegnen af 18.000 unge uden for de større byer, og netop de vil ifølge HORESTA kunne få en mærkbar forbedring af deres mobilitet – og dermed fastholdes i både job og lokalområde – hvis lovforslaget justeres.
"Helt lavpraktisk ligger fyraften for mange af de unge ofte efter kl. 20.00. Derfor bør der indføres mulighed for dispensation, hvis man kan dokumentere, at man har behov for at kunne køre til og fra arbejde eller læreplads uden for det angivne tidsrum," siger Maria Olafsson.
I regeringens oprindelige plan for landdistrikterne blev turisme fremhævet som en vigtig motor for liv og arbejdspladser uden for de større byer. Derfor opfordrer HORESTA til, at lovforslaget justeres, så det reelt understøtter de unge, der arbejder i netop dette erhverv.
"Hvis vi vil sikre, at de unge vælger at tage job og uddannelse i landdistrikterne, skal vi også gøre det muligt for dem rent praktisk. Og her er transport en afgørende faktor. Derfor håber vi, at politikerne vil tage vores forslag med i det videre arbejde," afslutter Maria Olafsson.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
-
HORESTA satte fokus på arbejdsmiljø på TV2 News
21-12-2025
-
HORESTA Play: Sovino Brands deler erfaringer med at optimere betalingsløsning
21-12-2025
-
Restaurationsbranchen viser styrke i 2025 trods pres på økonomien
21-12-2025
-
Beskæftigelsen i hotel- og restaurationsbranchen bygger videre på stærk fremgang
21-12-2025
PRESSEKLIP
-
Events uden bøvl: Nye regler letter vejen for udenlandsk arbejdskraft
19-12-2025
-
Lars Larsen Group planlægger nyt hotel
19-12-2025
-
Turismeforsker: 2025 var stabilt – 2026 kræver nytænkning og balance
19-12-2025
-
Arp-Hansen udskyder overtagelse af Brøndums Hotel
19-12-2025
-
Ny lukkelov skal styrke turismen i mindre byer
19-12-2025
-
Internationalt: Atari lancerer gaming-hotel
19-12-2025
-
Airbnb får millionbøde i Spanien for ulovlige boligannoncer
19-12-2025