Fra årsskiftet er der sket ændringer i de danske barselsregler. De betyder, at lovgivningen nu i højere grad anerkender forskellige familiekonstruktioner, når det gælder barselsorlov. De nye regler betyder væsentlige ændringer for forældre via surrogataftaler, surrogatmødre og stedbarnsadoptanter.

Bedre rettigheder
En surrogataftale indebærer, at en kvinde bærer og føder et barn for et andet par, uden at blive juridisk forælder til barnet. Hidtil har kun den ene af de kommende forældre haft ret til barselsorlov, men med de nye regler vil begge juridiske forældre nu blive anerkendt på lige vilkår. Dette gælder eksempelvis for to fædre, som fremover begge får ret til orlov med dagpenge.

Ifølge de nye regler har de juridiske forældre hver især ret til 24 ugers barselsorlov med dagpenge. De juridiske forældre kan holde 6 uger med barselsdagpenge inden for de første 10 uger efter fødslen og herefter yderligere 18 uger med barselsdagpenge.

Surrogatmødre får ret til barselsorlov
Surrogatmødre, som er socialt sikrede i Danmark, får også nye rettigheder.

De vil fremover have ret til 4 ugers orlov med barselsdagpenge før forventet fødsel og 10 uger efter fødslen – uanset om de har kontakt til barnet bagefter. Denne orlov er uafhængig af de juridiske forældres ret til barsel.

Stedbarnsadoption: Længere barselsorlov til adoptanter
For stedbarnsadoptioner giver de nye regler stedbarnsadoptanter op til 32 ugers fravær, hvoraf 9 uger er med barselsdagpenge. Hvis adoptionen sker inden for barnets første 10 uger, har den, der adopterer, desuden ret til 2 ugers fravær i denne periode.

Har du spørgsmål?
Så er du altid velkommen til at kontakte HORESTAs juridiske callcenter for yderligere information på 35 24 80 40.