Når HORESTA den 8. december byder velkommen til anden udgave af Hotel Insights 2025 i Vejle, får deltagerne faglig inspiration fra en lang række oplægsholdere, der tager temperaturen på branchen.
Cheføkonom i Sydbank, Søren Kristensen, er blandt dagens oplægsholdere.
Han vil give en aktuel status på dansk økonomi og danskernes forbrug – og hvilken betydning det kan få for hotel- og oplevelsesbranchen i den kommende tid.
Søren Kristensen har en væsentlig stemme i den økonomiske debat i Danmark. I sin rolle som cheføkonom i en af Danmarks største banker analyserer han tendenserne i både dansk og international økonomi og vurderer effekterne af udviklingen i inflation, renter, boligmarked, arbejdsmarked og offentlige finanser.
På Hotel Insights 2025 i Vejle gør han status på danskernes økonomi. Det er input, som dagens deltagere fra hotelbranchen kan bruge, når der skal navigeres og lægges kurs for forretningen.
En vifte af oplægsholdere
Oplægget er en del af et stærkt dagsprogram på Hotel Insights i Vejle, hvor du bl.a. også kan møde Flemming Jakobsen, adm. direktør på Hotel Vejlefjord, Andreas Milling, områdedirektør for Milling Hotels, Marlene Sylvester-Hvid fra DKBS og Martin Ebmark, hoteldirektør på Airport Hotel Billund. HORESTA leverer desuden et indlæg med seneste branchetal og status på hotelmarkedet ultimo 2025.
Hotel Insights 2025 er arrangeret af HORESTA og henvender sig til direktører hotelchefer og øvrige ledere med ansvar for salg drift og udvikling.
Hotel Insights 2025 i Vejle finder sted på mandag den 8. december på Hotel Vejlefjord i Stouby fra kl. 9-13:30.
Dagen afsluttes med frokost og netværk, og som noget ekstra tilbyder HORESTA også ESG-workshop fra kl. 13.30-16.00, hvor du kan få sparring og viden, som kan styrke dit arbejde med HORESTAs nye brancheværktøj ESG Monitor.
Tilmeld dig Hotel Insights (Vejle)
Tilmeld dig ESG Monitor workshop (Vejle)
Hotel Insights 2025 er eksklusivt for HORESTA-medlemmer og videnbank-deltagere. Arrangementet er gratis for HORESTA-medlemmer, men kræver tilmelding. For videnbank-deltagere (ikke-medlemmer) er prisen 1.000 kr. ekskl. moms. Der opkræves et gebyr på 500 kr. ekskl. moms ved afbud senere end 2 døgn før afholdelsen eller ved no-show.
Se det fulde program
9.00 – 9.30: Registrering og morgenmad
9.30 – 9.35: Velkomst
v/ adm. dir, Jeppe Møller-Herskind, HORESTA
9.35 – 10.10: Udvikling og tendenser i hotelmarkedet
v/ Benedikte Rosenbrinck, udviklingschef, HORESTA
10.10 – 10.35: Hvordan vinder man årets spa-hotel (igen)?
v/ Flemming Jakobsen, adm. dir, Hotel Vejlefjord
10.35 – 11.00: Ny virkelighed, Nye muligheder
v/ Martin Ebmark, adm. dir, Billund Airport
11.00 – 11.15: Pause
11.15 – 11.40: Milling Hotels fortsætter vækstrejsen
v/Andreas Milling, Områdedirektør, Milling Hotels
11.40 – 12.00: Tendenser på konferencemarkedet
v/ Marlene Sylvester-Hvid, DKBS
12.00 – 12.40: Status for dansk økonomi og danskernes forbrug
v/ Søren Kristensen, Cheføkonom, Sydbank
12.40 – 13.00: Update fra HORESTA
v/ Jeppe Møller-Herskind, HORESTA
13.00 – 13.30: Frokost & netværk
13.30-16.00: ESG-workshop
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Bakken nærmer sig ny sæsonrekord
25-08-2026
-
Debat: HORESTA efterlyser at blikket på gastroturismen fastholdes
25-08-2026
-
Ny rapport stiller spørgsmål ved overturisme
25-08-2026
-
HORESTA: Byretsdom sætter vigtigt fokus på ulovlige skyggehoteller
25-08-2026
-
Copenhagen Marriott får ny direktør efter fem år
25-08-2026
-
Tidligere Ørsted-kontorer kan blive til hotel
25-08-2026
-
Jyllandsakvariet udvider efter markant gæstestrøm
25-08-2026
-
Nyt partnerskab skal løfte turismen i Køge
25-08-2026
-
Internationalt: Saudi-Arabien investerer 45 mia. kr. i forlystelsesparker
25-08-2026