Overnatningstallene for februar 2025 ligger stort set på niveau med samme måned sidste år – og det kan i høj grad tilskrives de udenlandske gæster.

Samlet set er der sket et lille fald på 0,15 pct. i antallet af overnatninger sammenlignet med sidste år. De udenlandske overnatninger er steget med fem procent i februar, mens de danske overnatninger er faldet med tre procent.
Særligt de amerikanske turister spiller en central rolle i at fastholde aktiviteten i det danske turismeerhverv.

I alt blev der registreret 47.100 amerikanske overnatninger. Det er en stigning på 21,7 pct. i forhold til februar 2024. Det gør USA til det marked, der har haft den største vækst i februar. Politisk chef i HORESTA, Maria Olafsson, peger på Danmarks samlede pakke – men også på, at valutakursen mellem dollar og krone er med til at gøre Danmark til et mere attraktivt rejsemål for amerikanerne.

”Det er positivt, at så mange amerikanere har fundet vej til Danmark i februar. Det viser, at vi har noget særligt at byde på, og at vores kultur- og oplevelsestilbud har en stærk tiltrækningskraft. Samtidig spiller valutakursen mellem dollar og krone en rolle – det er ganske enkelt blevet mere attraktivt for amerikanere at holde ferie i Danmark. Vi må dog også forholde os til, at den aktuelle uro potentielt kan bremse rejselysten og føre til færre amerikanske turister fremover,” siger Maria Olafsson.

Regionale forskelle kræver opmærksomhed
Den største vækst i antallet af overnatninger fandt sted i Region Hovedstaden, hvor der var ni procent flere hotelovernatninger i februar sammenholdt med februar 2024.

Samtidig oplevede Region Nordjylland det største fald i overnatninger på 14 pct., hvilket understreger de regionale forskelle i turismens udvikling.

”Der skal arbejdes målrettet for at fastholde danskernes interesse i at holde ferie i eget land også i årets koldere måneder og gerne i hele landet. Det er helt afgørende for at sikre et balanceret turismeerhverv i både høj- og lavsæson,” afslutter Maria Olafsson.

København åbner for flere hotelprojekter

Politikerne afviser et generelt stop for nye hoteller i Indre By og på Vesterbro. Beslutningen giver mulighed for øget kapacitet og vækker opbakning fra HORESTA.

København åbner døren for nye hoteller efter politisk beslutning

Klima-, Teknik- og Miljøudvalget i Københavns Kommune har besluttet at droppe et generelt §14-forbud mod hotelprojekter i Indre By og på Vesterbro. I stedet gives der mulighed for flere af de projekter, der tilfører ny hotelkapacitet til byen. HORESTA glæder sig over beslutningen, som både styrker turismen og beskytter byens boligområder.

Log ind