De sidste brikker for HORESTA Årsdag 2023 er nu på plads. Det samme gælder vores After Hours-branchefest om aftenen, og der er meget at glæde sig til.
Inden for de seneste to uger har vi offentliggjort de sidste to navne på programmet. Den ene kan du møde i løbet af dagen, når vi byder velkommen til den tidligere jægersoldat, Nicolai Moltke-Leth, der fortæller om sin tid i Jægerkorpset, sine oplevelser med at bestige bjerge i Himalaya, gennemføre Paris-Dakar og ikke mindst sit arbejde med at hjælpe teenagere til at blive en bedre udgave af sig selv. Den anden får vi besøg af til vores branchefest om aftenen. Her kan du få en oplevelse af de sjældne, når den tidligere Gulddreng, Malte Ebert, giver en intimkoncert.

Har du endnu ikke fået tilmeldt dig til HORESTA Årsdag og/eller HORESTA After Hours, kan du gøre det herunder (husk tilmelding til dagsprogrammet er GRATIS for medlemmer).
Hvis du allerede har tilmeldt dig – eller har planer om at gøre det – har du mulighed for at booke overnatning i DGI Huset Herning fra torsdag til fredag. Prisen er 895 kr. for et enkeltværelse og 995 kr. for et dobbeltværelse - begge priser inklusive morgenmad. For at opnå rabat skal du blot sige ”HORESTA”.
Som bekendt handler HORESTA Årsdag 2023 om, hvordan vi kan skabe endnu mere attraktive arbejdspladser i vores branche. Derfor har vi kaldt dagen ”The Power of People & Culture”.
Det samlede program for den 16. november i MCH Messecenter Herning ser nu sådan ud:
Kl. 09.00: Netværkslounge åbner
Kl. 10.00: Åbning af HORESTA Årsdag
Kl. 10.45: Sociolog Eva Steensig
Kl. 11.20: Mind control-ekspert Mikkel Severin
Kl. 12.15: Frokost i netværkslounge
Kl. 13.15: Fejring af ungt talent i branchen
Kl. 13.30: Fem unge fra branchen fortæller om deres ønsker til en god arbejdsplads
Kl. 14.15: Tidligere jægersoldat Nicolai Moltke-Leth
Kl. 15.10: Eftermiddagspause i netværkslounge
Kl. 15.45: Erhvervspsykolog Ditte Darko
Kl. 16.25: Tak for i dag
Kl. 16.30: Netværkslounge
Kl. 18.30: HORESTA After Hours m/DJ og Malte Ebert
Kl. 00.00: HORESTA After Hours slutter
Vi glæder os til at se dig og resten af branchen til en festlig, hyggelig og inspirerende HORESTA Årsdag 2023!
På horesta.dk/aarsdag kan du løbende holde dig opdateret om programmet og andre praktiske oplysninger.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Bocuse d’Or-profil bliver køkkenchef på Molskroen
20-08-2026
-
HORESTA efter nye overnatningstal: Hotelvæksten breder sig til hele Danmark
20-08-2026
-
HORESTA: AI får større rolle i restauranternes drift
20-08-2026
-
Ny turismetrend vinder frem fra ukendt side
20-08-2026
-
Comwell digitaliserer gæsterejsen med ny app
20-08-2026
-
Copenhagen Marriott istandsætter 280 værelser
20-08-2026
-
HORESTA klar til skærpede krav til el-delecykler
20-08-2026
-
Hotel i Odense udvider med knap 250 nye værelser
20-08-2026