Fokus bør lige nu være på at få bragt inflationen ned. Derfor giver det rigtig god mening, at regeringen tager luft ud af samfundsøkonomien ved at fremlægge en stram finanslov. Det siger HORESTA i en kommentar til regeringens finanslovsforslag, som blev fremlagt torsdag.
”Det er ikke tidspunktet at pumpe en masse midler ud via finansloven. Det vil blot bidrage til at øge inflationen, og det kan ingen være interesserede i”, siger Pia E. Voss, der er adm. direktør i HORESTA.
Finansloven skulle være vedtaget for flere måneder siden, men blev udskudt på grund af valget.
Regeringen har på forhånd båndlagt mange af midlerne i finanslovsforslaget via store aftaler om for eksempel en Ukraine-fond. Men forslaget indeholder en række mindre indsatser, der kan være positive for hotel-, restaurant- og turisterhvervet.
Der lægges op til at genindføre ordningen, hvor ledige kan tage en erhvervsuddannelse på 110 procents dagpenge, hvis de gør det inden for områder med mangel på arbejdskraft. Det at ordningen gøres tidsbegrænset til ½ år gør, at frygten for at reducere arbejdsudbuddet er meget lille.
Det andet element, der kan bidrage positivt til vækst er, at den såkaldte bredbåndspulje udbygges, så der bliver flere penge til at investere i stabile internetforbindelser i større dele af landet.
”Det er positive tiltag, som kan styrke og gavne vores erhverv, men det er klart, at der skal langt mere til, hvis vi skal udnytte det vækstpotentiale, som vores erhverv rummer. S-regeringen fremlagde sidste år en ambitiøs og vækstorienteret turismestrategi. Her er det nødvendigt at få drøftet og kortlagt, hvad der konkret skal til for at nå målene. Det vil uden tvivl involvere offentlige investeringer”, siger Pia E. Voss.
Hun ser samtidig frem til, at regeringen tager hul på arbejdet med at styrke erhvervsuddannelserne og sikrer et øget udbud af arbejdskraft.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Megaevent: VM trak 60.000 løbere til København
23-09-2026
-
Tivoli gør længere halloweensæson permanent
23-09-2026
-
Ulovlig korttidsudlejning i Aalborg meldt til politiet
23-09-2026
-
Kurhotel Skodsborg vinder international spa-pris igen
23-09-2026
-
Ny hovedejer træder ind i femstjernet hotel i Hornbæk
23-09-2026
-
To bookinggiganter sidder på 85 pct. af OTA-markedet
23-09-2026
-
Rindsholm Kro gør gæsternes minder til en del af værtskabet
23-09-2026
-
Scandic gør donation af overskudsmad landsdækkende
23-09-2026