En populær Aalborg-natklub ser igennem fingre med indtagelse af stoffer. Det er konklusionen i en dokumentarudsendelse, som TV2 har lavet fra Club Stygge i den berømte Jomfru Ane Gade.

I forbindelse med dokumentaren sendte TV 2 Echo fire fra redaktionen ind på klubben med skjult kamera. De såkaldte muldvarpe besøgte på skift natklubben i alt ni gange over en periode på to måneder i januar og februar i år.

Under besøgene afslørede dørmændene, at de ikke gik op i, om man tog stoffer. Bare det ikke var for åbenlyst. Udsendelsen efterlod samtidig et billede af, at dørmænd holdt vagt, mens der blev taget stoffer på et af toiletterne.

TV 2 Echo har også talt med tre tidligere medarbejdere, der alle optræder anonymt i programmerne, og som samstemmende fortæller, at klubben har et meget afslappet forhold til stoffer.

HORESTAs kommercielle direktør, Jeppe Møller-Herskind, kommenterede indholdet af dokumentaren på TV2/Nyhederne.

Han tog klar afstand fra de forhold, der er lagt frem i TV2s dokumentar.

”Det her er stærkt kritisabelt, og det er ikke et billede, vi ønsker tegnet af branchen”.

Han fortalte, at den professionelle del af branchen arbejder målrettet på at holde stoffer ude af nattelivet. Samtidig arbejder man tæt sammen med politiet, SSP, idrætsforeninger, natteravne, natteværter m.v. for at komme de unges generelle stofmisbrug til livs.

”Dørmændene er uddannede i, hvordan de skal håndtere situationer med narko. Derudover er der klare krav i bevillingslovgivningen om, at man skal tage samfundsmæssige og ædruelighedsmæssige hensyn. Det mener jeg ikke er iagttaget her, så det er en stærkt uprofessionel måde, man vælger at drive sin virksomhed på”.

Nye tal: Korttidsudlejning vokser markant i Danmark

Antallet af overnatninger via Airbnb, Booking.com og Expedia er steget 75 pct. siden 2019. HORESTA efterlyser bedre adgang til data, så myndighederne kan kontrollere, om reglerne for korttidsudlejning bliver overholdt.

Fire brancheprofiler skal finde vinderne af HORESTA Talent 2026

Fire markante profiler fra HORESTAs medlemsvirksomheder har sagt ja til at finde vinderne af HORESTA Talent 2026. Juryen får til opgave at udpege fire af branchens største unge talenter, som skal hyldes på HORESTA Årsdag den 12. november. Nu er jagten på kandidaterne i fuld gang.

Log ind