HORESTA undrer sig over, at natteliv og udeservering på restauranter bliver blandet sammen i den aktuelle debat i København.
I sidste uge sendte et flertal i Borgerrepræsentationen et forslag i høring. Et forslag, som lægger op til, at udeservering kun skal være tilladt til kl. 22 før hverdage i store dele af byen. Ifølge forslaget skal Nyhavn, Kødbyen og Metropolzonen undtages, og SFs gruppeformand i Borgerrepræsentationen, Klaus Mygind, siger til DR TV-Avisen, at disse zoner er undtaget.
”Det er steder i byen, hvor vi historisk har et natteliv, som er accepteret, og man kender rammerne for det, hvis man bor det”.
Det falder ikke i god jord hos HORESTA.
”Parallellen mellem udeservering og en nattelivskultur kan jeg simpelthen ikke se. Her laver man en begrænsning i hverdagene til kl. 22. Det har intet med natteliv at gøre at sidde uden for en tirsdag aften kl. 22.30 og spise et måltid mad”, siger HORESTAs kommercielle direktør, Jeppe Møller-Herskind.
Restauratør Jakob Kampp Berliner sagde til TV-Avisen, at han frygter for konsekvenserne.
”Det vil betyde mindre omsætning, det vil betyde færre ansatte og en anden form for liv her på pladsen”.
Se indslaget i TV-Avisen (mellem 16.05 og 20.20 min.)
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Turismebranchen klar med krav i valgkamp
27-02-2026
-
Stor kongres i København ventes at give 75.000 overnatninger
27-02-2026
-
Nord Collection udvider: 71 nye hotellejligheder åbner på Amager
27-02-2026
-
Tre unge hoteliværksættere åbner to hoteller
27-02-2026
-
Mødeturisme i provinsen kræver fælles løft
27-02-2026
-
Jamie Oliver relancerer Jamie’s Italian i Storbritannien
27-02-2026