Som følge af Folketingets vedtagelse af loven om midlertidig udskydelse af betalingsfrister for indeholdt A-skat og am-bidrag, udskydes betalingsfrister for A-skat og am-bidrag i juli og august 2023. Det sker på grund af de højere energiafgifter og pres på likviditeten i virksomhederne.
Det er dog frivilligt, hvorvidt man vil benytte sig af den udskudte frist eller om man vælger at betale inden for den ordinære frist.
Ønsker I ikke at gøre brug af den udskudte frist, er det vigtigt, at betalingen sker senest ved udløbet af den oprindelige frist. Hvis I vil betale i perioden mellem den oprindelige frist og den udskudte frist, skal I skrive til Skattestyrelsen via kontaktformularen på skat.dk/tastselverhverv.
I bør også være særligt opmærksom på jeres betalingsordning, da det ikke er muligt at øremærke indbetalinger til bestemte poster på Skattekontoen. En indbetaling vil blive brugt til eventuelle poster med betalingsfrist forud for de udskudte frister. Det gælder også for kommende rater i jeres betalingsordning. Derfor er det vigtigt, at I orienterer jer på Skattekontoen før indbetalingen.
Er I tilmeldt LetLøn, skal i blot betale, som I plejer. Men ønsker I at indbetale før den udskudte frist, er det muligt at få en betalingslinje ved at skrive til Skattestyrelsen via kontaktformularen på skat.dk/tastselverhverv.
I kan få et overblik over de nye betalingsfrister her.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
HORESTA-analyse: Hotelbyggeriet boomer i Aarhus
13-10-2026
-
Scandic Webers får nye ejere og skal renoveres
13-10-2026
-
HORESTA roser droppet turistskat
13-10-2026
-
Hotellerne sætter rekord trods fald i overnatninger
13-10-2026
-
Airbnb vokser kraftigt og møder kritik fra HORESTA
13-10-2026
-
Politikere vil tillade mere privat korttidsudlejning
13-10-2026
-
Restaurant Møntergade går ind på frokostmarkedet
13-10-2026
-
Restaurantkæde med Oprah Winfrey søger konkursbeskyttelse
13-10-2026