Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

HORESTA glæder sig over, at regeringen har droppet turistskatten. Administrerende direktør Jeppe Møller-Herskind mener, at skatten ville gøre Danmark dyrere at besøge og risikere at koste omsætning og arbejdspladser.

Jeppe Møller-Herskind fremhæver, at turismen allerede bidrager med over 50 mia. kr. årligt til de offentlige kasser.

Regeringen fastholder dog forslaget om en krydstogtafgift på 200 kr. pr. passager fra 2028.

HORESTA ønsker, at turnaround-anløb, hvor gæsterne starter eller afslutter deres krydstogt i Danmark, fritages. Jeppe Møller-Herskind peger på, at disse gæster skaber omsætning på hoteller, restauranter og hos oplevelsesvirksomheder.

Læs hele historien på Turistmonitor

Nordjyske hoteller forbereder sig på hybridangreb

Hvordan klarer hotellerne sig, hvis et hybridangreb på elnettet efterlader Nordjylland uden strøm? Hos HimmerLand Resort har man allerede en kriseplan, mens HORESTA arbejder på en tjekliste, der skal hjælpe hoteller med at forberede sig på længerevarende strømafbrydelser.

Hoteller rammes af udeblivende gæster: Mistænker visumshopping

Antallet af tyrkiske visumansøgninger til Danmark er steget markant, samtidig med at københavnske hoteller oplever omfattende problemer med gæster, der aldrig dukker op. HORESTA frygter, at hotelreservationer bruges til at opnå visum til Danmark og dermed adgang til andre Schengenlande.

Log ind