Der følger et stort ansvar med at tage elever, og HORESTA vil gerne sikre sig, at alle virksomheder – også ikke-organiserede samt ikke-medlemmer – forstår, hvilke forpligtelser der følger med at byde elever velkommen til erhvervet.
Derfor inviterer HORESTA i 2023 alle nye lærepladsvirksomheder et gratis elevkursus, hvor organisationens eksperter gennemgår reglerne i forhold til både overenskomsten samt de lovmæssige rammer. Det drejer sig om aflønning, vagtplanering, ferie, sygdom, skoleophold og en masse andre vigtige emner, der gælder for elever.
Alle elever inden for hotel- og restaurationsbranchen er omfattet af elevoverenskomsten mellem HORESTA-A og 3F Privat Service, Hotel og Restauration – også selvom virksomheden ikke ellers er omfattet af en overenskomst.
”I HORESTA arbejder vi for, at vores erhvervsfaglige uddannelser til gastronom, tjener og receptionist er tidssvarende og attraktive for både branchens virksomheder og for de unge, der vælger at uddanne sig inden for vores branche. For os er det vigtigt, at erhvervets virksomheder ved præcis, hvad de skal leve op til, når de tager elever, og det skal disse nye gratiskurser være med til,” siger Pia Svane, uddannelses- og projektchef i HORESTA.
Kurserne er først og fremmest for ledere og andre, som har med elevernes ansættelsesforhold at gøre. På kurset kan du møde overenskomstchef Karina Lindewald og uddannelses- & projektchef Pia Svane – begge fra HORESTA.
Det første elevkursus afholdes online den tirsdag den 7. februar fra 9.00 – 12.00.
Tilmelding foregår via følgende link.
Virksomheder med elever har endvidere mulighed for at tegne et HORESTA elevmedlemskab. Et elevmedlemskab giver din virksomhed adgang til juridisk rådgivning om elever og koster 5.000 kr. årligt.
Hvis I vil høre om HORESTAs elevmedlemskab eller om de andre HORESTA medlemskaber, er I altid velkommen til at kontakte HORESTAs medlemschef Nadeem Wasi på +45 35 24 80 51 eller [email protected]

SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Nyborg Strand fordobler overskud og investerer massivt
08-05-2025
-
Brøndums Hotel i Skagen bliver premiumhotel
08-05-2025
-
Joe & The Juice er tilbage i plus
08-05-2025
-
Hotel Koldingfjord hædret som landets bedste venue for femte gang
08-05-2025
-
Greenpeace ændrer kampagne efter pres fra VisitDenmark
08-05-2025
-
Comwell sætter ny rekord og styrker resultatet i 2024
08-05-2025
-
Brancheprofil skal løfte Charlottehaven til næste niveau
08-05-2025
-
Portræt af en pioner: Peter Brinks forvandler hoteller og menneskeliv
08-05-2025