Afskedigelsesnævnet har netop slået fast, at det var i orden, at en virksomhed opsagde en handicappede medarbejder med 45 års anciennitet.

Personen havde i en periode på tre år forud for opsigelsen haft et omfattende sygefravær. Virksomheden havde i perioden holdt en lang række møder med deltagelse af både kommune, medarbejderen og dennes læge uden bedring.

Det fremgik af de lægelige oplysninger, at personen havde rygproblemer og dårlige ben. Virksomheden havde tilbudt betalt kiropraktor, fitnessforløb og diætist som en del af de tilpasningsforanstaltninger, arbejdsgiver kan foretage sig.

Medarbejderen mente, at virksomheden skulle tilbyde yderligere nedsat tid fra 16,5 timer til 12 timer pr. uge, og da virksomheden ikke gjorde dette, blev sagen indbragt for nævnet.    

Opmanden fandt, at virksomheden havde foretaget de foranstaltninger, der var muligt for virksomheden, og at virksomhedens årsag til, hvorfor der ikke kunne tilbydes yderligere nedsættelse af arbejdstiden var saglig. Virksomheden oplyste, at man havde forsøgt de 12 timer om ugen i en periode, men at det ikke havde været muligt at opretholde normal drift og undgå indtægtstab.

Opmanden fastslog samtidig, at det ligger uden for virksomhedens tilpasningspligt at opnormere bemandingen ved at ansætte en yderligere medarbejder med de fornødne kvalifikationer på fuld tid.

Jurist i HORESTA Vivi Lambert udtaler,

”Afgørelsen viser, at en arbejdsgiver kan opsige en medarbejder med et handicap, når alle relevante foranstaltninger er afprøvet. Højesteret har også i en nyere sag fastslået, at arbejdsgiver kan afvise, at overdrage medarbejderens væsentlig funktion til en anden, hvis dette medfører en uforholdsmæssig stor udgift for virksomheden.”

Vivi
Arbejdsmiljøchef
Vivi Nedergaard Lambert

Undgå bod: Husk opkrævninger fra PensionDanmark

Manglende pensionsbetalinger kan ende i fagretlige sager og bod. Få overblik over hvordan opkrævningerne fra PensionDanmark fungerer, hvor du finder dem, og hvad du skal være opmærksom på for at undgå unødige omkostninger.

Husk korrekt løn ved overgangen til sommertid

Når uret stilles frem i marts, bliver nattevagter en time kortere. Det påvirker ikke medarbejdernes løn, da de fortsat har krav på betaling for deres garantitimer. Her er, hvad virksomheder skal være opmærksomme på i forbindelse med overgangen til sommertid.

Log ind