Moltkes Palæ har arbejdet dedikeret for at bevæge sig i en grønnere retning og reducere palæets miljøpåvirkning. Derfor var glæden også stor blandt medarbejderne, da Moltkes Palæ modtog Green Key-certificeringen.

I en fredet bygning fra 1702 er det ikke en simpel opgave at blive Green Key-certificeret. Det har været en fælles indsats blandt alle medarbejderne, som fortsat vil byde ind med gode idéer og tage aktiv del i rejsen mod en grønnere fremtid.

“Vi er stolte af at modtage Green Key-certificeringen. Vi ønsker at gøre det let for vores kunder at træffe et aktivt valg, der belaster miljøet mindst muligt. Med Green Key-certificeringen kan vores kunder stole på, at vi gør en ekstra indsats for at beskytte miljøet,” siger direktør og partner, Allan Hansen.

I 2021 modtog palæet også Det Økologiske Spisemærke i bronze. Det betyder, at 30 til 60 procent af palæets råvarer er økologiske. Derudover arbejder Evenues, der driver Moltkes Palæ, også på at opnå Green Key-certificering for deres øvrige venues ved Islands Brygge og i Odense.

“Det er altid glædeligt, når vi kan certificere nye virksomheder. Flere og flere mærker de stigende forventninger, som gæsterne har til bæredygtige løsninger, og det er med til at sætte turbo på den grønne omstilling. Udviklingen i Green Key er også med til at understrege, at certificeringen er troværdig for både virksomheder og gæsterne,” siger Mikal Holt Jensen, der er miljøchef i HORESTA og sekretariatsleder i Green Key Danmark.

Kattegatcentret er blevet Green Key-certificeret

Kattegatcentret er blevet Green Attraction-certificeret efter flere års arbejde med at reducere attraktionens klima- og miljøaftryk. Indsatserne omfatter blandt andet solenergi, grundvandskøling, genbrug af udstillingsmaterialer og ændringer i caféens sortiment.

VINGSTED markerer 30 år med Green Key

VINGSTED hotel & konferencecenter kan i år fejre 30 år som Green Key certificeret. Siden den første certificering i 1996 er kravene blevet udvidet, og arbejdet omfatter i dag blandt andet løbende dokumentation af energi, vand og affald.

HORESTA: Turismens grønne omstilling kræver større gennemsigtighed

Skærpede regler for grøn markedsføring og miljøcertificering træder i kraft 27. september. Pia Svane, chef for kompetencer, bæredygtighed og certificering i HORESTA, peger på behovet for klare krav, så virksomheder og gæster kan have tillid til certificeringerne.

Log ind