Julen nærmer sig, og derfor er der mange virksomheder, der lige nu overvejer årets julegave til medarbejderne. Men hvad skal gaven koste? Og hvornår bliver julegaven et skattepligtigt gode?

Jurist hos HORESTA Birgitte Riisager, forklarer:

”Årets julegave til medarbejderne er en værdsat tradition i mange virksomheder. Men som arbejdsgiver skal man huske på, at hvis julegavens værdi overstiger 900 kroner, så bliver medarbejderen skattepligtig af julegavens værdi, hvis medarbejderen har modtaget firmagaver for samlet mere end 1.200 kr. i løbet af året. Ved at lade julegaven have en værdi på under 900 kr. kan man undgå, at julegavens værdi tæller med i det maksimale på løb op 1.200 kr. som arbejdsgiver skattefrit kan give til medarbejderen i løbet af året.”

Hvis arbejdsgiver samlet har givet gaver for f.eks. 1.400 kr. fordelt med 900 kr. i julegave og 500 kr. i andre gaver, vil medarbejderen kun blive beskattet af de 500 kr. Koster julegaven derimod 1.000 kr. og den anden gave 400 kr. vil medarbejderen blive beskattet af både julegaven og af den anden gave.

Eksempler på andre gaver kan være mindre gaver og påskønnelser i form af blomster, vin og chokolade eller for eksempel arbejdsgiverens betaling af en ansats deltagelsesgebyr til et motionsløb.

Kontante beløb eller gavekort er altid skattepligtige. Dog kan gavekort til helt specifikke ting, som på forhånd er valgt af arbejdsgiveren være undtaget skattepligten. Dette forudsætter blandt andet, at gavekortet ikke kan veksles til kontanter.

Der gælder desuden særlige regler for lejlighedsgaver ved personlige mærkedage (bryllup, jubilæum, rund fødselsdag mv.).

HORESTA-medlemmer kan kontakte HORESTAs juridiske callcenter på tlf. nr. 35 24 80 40 for nærmere rådgivning.

Blog: Selvfølgelig skal museerne ikke have skattefrie konkurrencefordele

Når museer driver kommercielle aktiviteter, bør de beskattes på lige vilkår med andre virksomheder. Klare regler er nødvendige for at sikre fair konkurrence mellem museer og oplevelseserhvervet. Sådan lyder det fra poltisk chef, Maria Olafsson, i dette debatindlæg, som også har været bragt i Berlingske.

Ny mulighed: Giv dine ansatte bedre overblik over lønnens elementer

Du får som arbejdsgiver nu mulighed for at gøre lønsedlen tydeligere, så dine medarbejdere kan se lønpakkens elementer direkte på lønsedlen. En ny funktion gør det muligt at angive de lønelementer, som løbende opspares oven i timelønnen for eksempel pension og feriepenge.

Log ind