Pr. 1. juli 2022 indføres et forbud mod, at arbejdsgivere anmoder om oplysninger om en jobansøgers alder ved indlevering, indsendelse, uploading og indtastning m.v. af jobansøgning.

Der et allerede i dag et forbud mod at lægge vægt på alderen i forbindelse med ansættelse, men disse regler bliver nu yderligere skærpet i forhold til ansøgningsprocessen med, at der ikke må indhentes oplysninger om alder.

En undtagelse vil dog fortsat gælde i de situationer, hvor virksomheden er omfattet af en overenskomst, som har forskellige lønninger pga. alder, f.eks. unge under 18 år.

Medlemmer kan kontakte HORESTA for nærmere rådgivning vedrørende ansøgning og ansættelsesprocessen ved at ringe til HORESTAs juridiske callcenter på 35 24 80 40.

Få styr på overenskomsten: HORESTA afholder kurser 1. og 2. december

Når I lægger vagtplaner, håndterer sygemeldinger eller udbetaler løn, er overenskomsten en del af hverdagen. Den 1. og 2. december holder HORESTA kurser i hovedoverenskomsten med 3F. Her får jeres virksomhed overblik over reglerne og ændringerne fra overenskomstfornyelsen i 2025.

Log ind