Flere unge skal vælge hotel- og restauranterhvervet som karrierevej. Det var afsættet for HORESTA og 3F’s fælles projekt, Hospitality Career. Sidenhen har omdrejningspunktet for indsatsen også været at mindske de unges frafald på skolerne.
”De nuværende rekrutteringsudfordringer har været under opsejling længe. Mangel på arbejdskraft var også et problem, inden coronaen ramte. Derfor har vi i HORESTA og 3F arbejdet målrettet med at få flere unge til at vælge en uddannelse som gastronom, receptionist eller tjener, så virksomhederne kan få de kolleger, de har brug for, og så branchen kan indfri sit enorme potentiale,” siger Patrick Lykke Eilert, projektleder, Hospitality Career.
Projektet har undervejs opnået støtte fra Nordea Fonden, hvilket har muliggjort en mere vidtrækkende indsats og større resultater. Hospitality Career løber året ud, og her vil fokus være på at skabe produkter, der kan leve videre.
”Forhåbentlig vil Hospitality Career fortsætte med at give afkast langt ud i fremtiden. Projektet har blandt andet været båret af passionerede unge i branchen, og responsen på messer, skoler og lignende har været helt fantastisk. Forhåbentlig har det åbnet mange unges øjne for, hvad en karriere i hotel- og restauranterhvervet kan bringe med sig,” siger Patrick Eilert Lykke.
Desuden kører mentorordningen videre, hvor alle unge i branchen har mulighed for at sparre med en faglært inden for deres uddannelsesretning.
Har I en medarbejder, som I vurderer kunne have værdi af at få tilknyttet en mentor, så er i velkommen til at kontakte Patrick Lykke Eilert fra Hospitality Career. Han vil kunne formidle kontakten til en af de mange mentorer, der er tilknyttet projektet.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Bellagroup udnævner ny hoteldirektør
07-07-2026
-
Djurs Sommerland investerer 100 mio. kr. i ny rutschebane
07-07-2026
-
HORESTA vokser med 134 nye medlemmer
07-07-2026
-
HORESTA: Airbnb-vækst øger presset for ny regulering
07-07-2026
-
Cori Hornbæk åbner næste måned med Bocuse-vinder ved roret
07-07-2026
-
Tyske turister strømmer i stigende grad til Sjælland
07-07-2026
-
Legoland landede rekordomsætning i 2025
07-07-2026
-
Cabinn Holding leverer rekordresultat
07-07-2026
-
Internationalt: Scandic åbner underjordisk hotel i Stockholm
07-07-2026