Hvilke restriktioner er der egentlig behov for? Det vil regeringen have Epidemikommissionen til at vurdere. HORESTA imødekommer initiativet. Organisationens politiske direktør, Kristian Nørgaard, fortæller til TV2 News, at særligt tvangslukninger, kvadratmeterkrav og lukketid står i vejen for omsætning.
”Vi har stadig medlemmer, der er tvangslukkede, og andre har skrappe restriktioner. Vi har brug for, at man får kigget på restriktionerne generelt,” fortæller han.
Debatten har blandt andet gået på afskaffelse af mundbindskravet. Kristian Nørgaard fortæller, at det vil være glædeligt for mange, og det er en vigtig del af restaurant- og serviceoplevelsen at møde tjenerens smil. Men afskaffelsen af mundbindskravet må ikke stå alene, understreger HORESTAs politiske direktør.
”De tvangslukkede virksomheder har brug for klar besked på, hvornår de kan åbne. Vi har nogle store messer, der ligger lige på den anden side af månedsskiftet. Vi har badelande, spillehaller med videre, som lige nu er tvangslukkede. Badelandene kigger jo ind i en vinterferie, hvor de gerne skulle have en masse glade gæster. Hertil kommer de rigide regler for hoteller og restauranter, der står i vejen for arrangementer, fødselsdage og fester. Vi håber, at man kan vende tilbage til mere normale tilstande,” siger Kristian Nørgaard, politisk direktør i HORESTA.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
HORESTA: Rekordår for beskæftigelsen i hotel- og restaurationsbranchen
24-02-2026
-
Strawberry udpeger ny HR-direktør: Har tidligere arbejdet i Danmark
24-02-2026
-
HORESTA bakker op om ensartede affaldsregler
24-02-2026
-
Dansk Folkeparti vil skrotte kildesortering efter debat om affaldsgebyrer
24-02-2026
-
Brøchner Hotels åbner suitekoncept i Carlsberg Byen
24-02-2026
-
HORESTA: En hovedstad må gerne kunne høres
24-02-2026
-
Historisk herregårdshotel til salg for 27 mio. kr.
24-02-2026