Der blev dystet på velsmag og service i særklasse, da semifinalerne i Årets Kok- og Årets Tjener-konkurrencerne denne weekend blev afviklet. Dermed står det nu klart, hvilke fem tjenere og ti kokke, der er klar finalerne ved de officielle danmarksmesterskaber.
Kokkene skulle i løbet af tre timer lave en hovedret af kalvekam m/ben og kalvelever, mens tjenerne skulle vise deres evner i discipliner som filetering, vinidentifikation, mixologi og meget mere for at kæmpe sig vej til finalen.
HORESTAs adm. direktør, Jannick Nytoft, glæder sig over den store tilslutning til konkurrencerne og det høje niveau.
”Danmark hører jo hjemme i den absolutte superliga, når det kommer til service og gastronomien. Det er ikke en position, som vi må tage for givet, og konkurrencer som Årets Kok og Årets Tjener er med til at dyrke de allermest lysende talenter, branchen har at byde på,” siger Jannick Nytoft, og fortsætter:
”Deltagerne har i dag udvist et højt niveau af faglighed og en evne til at innovere, der er i særklasse. Jeg er ikke i tvivl om, at vi har nogle utrolig spændende finaler i vente,” siger HORESTAs adm. direktør.
Årets Kok- og Årets Tjener-konkurrencerne er arrangeret af HORESTA og 3F. Finalen finder sted den 27. marts under fødevaremessen Foodexpo i MCH Messecenter Herning. Vinderne af konkurrencerne får hver 40.000 kr.
Se samtlige finalister her:
Årets Kok
Tommy Jespersen, Gastroca
Kasper Heine Vitharth, Lyngkroen
Kristian Gade, Comwell Kongebrogården
Kristoffer Ringsing, Restaurant B-Spis
Marc Kaalund, Hotel og Restaurant Fru Larsen
Johannes Fjällheim Kier-Hansen, Casablanca
Kristoffer Madsen, Restaurant HOS
Michael Nørtoft, Restaurant Formel B
Bjarke Jeppesen, Restaurant Domestic
Dennis Carlsen, Scheelsminde Restaurant
Årets Tjener
Dennis Blok, Molskroen
Kristine Slott Olsen, Restaurant Formel B
Mathias Breinholt, Restaurant Moment
Kim Thygesen, Den Gamle Stald
Bjarke Blaaberg, Molskroen
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Tivoli øger omsætningen trods lavere resultat
14-08-2026
-
Trykte turistguides hitter igen hos gæsterne
14-08-2026
-
Flere turister løfter sommeren i Aarhus-regionen
14-08-2026
-
Ankestyrelsen trækker udtalelse efter behov for afklaring
14-08-2026
-
Nyt Aarhus-hotel skaber 150 arbejdspladser
14-08-2026
-
Picasso trækker flere gæster til Aalborg museum
14-08-2026
-
Internationalt: Roomservice kan rumme et stort uudnyttet omsætningspotentiale
14-08-2026