Nu er det muligt for din virksomhed at søge om økonomisk tilskud til udviklingsaktiviteter, hvis du har været hårdt ramt af corona-krisen. Omstillingspuljen, der administreres af erhvervshusene er åben til den 8. marts 2022 med 90 mio. kr., der kan søges af virksomheder i alle brancher i hele landet.
Puljen skal inspirere til investeringer i fremtidens forretningspotentiale, så din virksomhed kan stå stærkere på den anden side af Covid-krisen. Din virksomhed kan for eksempel udvikle nye løsninger til at afsætte produkter og services på nye markeder, investere i digital produktudvikling eller blive en del af den grønne omstilling. Du kan også købe rådgivning, bygge om eller sende dine medarbejdere på kursus som led i et omstillingsprojekt.
Puljen dækker 75 pct. af investeringen, mens du selv skal finansiere de resterende 25 pct. Afhængig af din virksomheds størrelse kan du søge tilskud fra 250.000 kroner og op til 1,5 mio. kr.
Læs mere om støttemulighederne og ansøg her.
Deadline for ansøgning er den 8. marts 2022.
Bliv klar til at ansøge
HORESTA afholder den 11. februar et informationswebinar, hvor du kan høre mere om støttemulighederne i Omstillingspuljen og adgangskrav, ansøgningsproces og meget mere.
Du har også altid mulighed for at kontakte en forretningsudvikler fra Erhvervshusene, som sidder klar til at give dig vejledning til at få lavet en god ansøgning.


SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Regeringen varsler opgør med skyggehoteller
07-06-2026
-
Odense godkender stor hoteludvidelse
07-06-2026
-
Strawberry udvider med hotel i Horsens
07-06-2026
-
Mellemøstkonflikt skaber usikkerhed på hoteller
07-06-2026
-
Milling Hotels overtager hotel i Odense
07-06-2026
-
Signe Munk får ansvar for turismen
07-06-2026
-
Hotelprojekt stoppes – andet får grønt lys
07-06-2026
-
Fynsk hotel hædret i international guide
07-06-2026