5.000 danskere står snart uden arbejde, når Falck frem mod 6. marts lukker ned for deres kviktestcentre i Nordjylland, Midtjylland og på Sjælland.
Men i samarbejde med blandt andre HORESTA har Falck fundet en mulig løsning, så de mange podere, aflæsere og andre gode folk fra testcentrene ikke ender som arbejdsløse.
Aftalen består i at lave et online karriereforum, hvor HORESTAs medlemmer kan opslå stillinger særligt rettet mod de mange tidligere Falck-ansatte.
'Vi har rakt ud til erhvervslivet for at bygge bro imellem vores dygtige medarbejdere og deres potentielle nye arbejdsgivere,' siger Jakob Riis, der er administrerende direktør i Falck.
Initiativet kommer, mens det danske arbejdsmarked higer efter arbejdskraft, og netop den offensive danske teststrategi har betydet, at mange har arbejdet som podere fremfor i nogle af de virksomheder, der mangler folk. Derfor glæder samarbejdet HORESTAs direktør, Jannick Nytoft:
'Vi ved, at de er både dygtige og motiverede, så vi forventer, at der vil være rift om at ansætte dem,' siger han.
Interesseret i at slå job op?
Hvis I har et eller flere job, som I ønsker at slå op, bedes I fremsende en kort beskrivelse, ønsket startdato for medarbejderen og information på en kontaktpersonen samt information om, hvortil ansøgningen skal sendes.
Alt dette fremsendes til Mathias Rassov, Rekruttering, Onboarding & Outplacement hos Falck, [email protected].
En række virksomheder har allerede lagt jobopslag ud. Se platformen her.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
HORESTA: Rekordår for beskæftigelsen i hotel- og restaurationsbranchen
24-02-2026
-
Strawberry udpeger ny HR-direktør: Har tidligere arbejdet i Danmark
24-02-2026
-
HORESTA bakker op om ensartede affaldsregler
24-02-2026
-
Dansk Folkeparti vil skrotte kildesortering efter debat om affaldsgebyrer
24-02-2026
-
Brøchner Hotels åbner suitekoncept i Carlsberg Byen
24-02-2026
-
HORESTA: En hovedstad må gerne kunne høres
24-02-2026
-
Historisk herregårdshotel til salg for 27 mio. kr.
24-02-2026