HORESTA krydser fingre og håber på, at Danmarks næste regering er klar til at lave reformer på arbejdsmarkedet.
Det var budskabet fra HORESTAs chef for turisme- og oplevelsesøkonomi, Annette Hyldebrandt, da hun torsdag deltog i DR-programmet P1 Debat i selskab med blandt andre folketingsmedlemmerne Ole Birk Olesen fra Liberal Alliance og Pelle Dragsted fra Enhedslisten.
I programmet fortalte hun, at der trods energikrise og inflation fortsat er mangel på arbejdskraft i hotel-, restaurant- og turisterhvervet.
”Vi står i en situation, hvor mange af virksomhederne i vores erhverv må sige nej til omsætning, fordi de ikke har medarbejdere nok. Derfor er vi meget optaget af, at det er en reformvenlig regering, og af samme årsag følger vi selvfølgelig meget med i forhandlingerne lige nu”, sagde hun blandt andet.
Hun fortalte desuden, at problemet ikke er mangel på tiltrækningskraft til erhvervet. Der er nemlig lige nu 10.000 flere ansat i erhvervet, end der var på samme tidspunkt af året i 2019.
HORESTA har for nylig offentliggjort 10 forslag til, hvordan den kommende regering kan øge arbejdsstyrken ved hjælp af international arbejdskraft. Baggrunden for forslagene er, at det er meget svært at finde dansk arbejdskraft i en tid med en ledighedsprocent på mellem 2 og 3.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Efter HORESTAs fokus: Minister vil bremse tyrkiske visumansøgninger
05-11-2026
-
Danske topplaceringer på World’s 50 Best styrker gastroturismen
05-11-2026
-
Mark Garde bliver ny direktør for Frederiksdal Sinatur
05-11-2026
-
Bestseller-ejer køber lufthavnsbygninger i Aarhus
05-11-2026
-
EU vil sprede turismen over flere sæsoner og rejsemål
05-11-2026
-
Go Hotels forfremmer ny hotelchef i Nordhavn
05-11-2026
-
CORI Spa åbner med nyt wellnesskoncept i Hornbæk
05-11-2026