Restaurantbranchen har længe nydt godt af mange gæster, og ligeså har værelserne på landets overnatningssteder været fyldt godt op. Men en ny analyse blandt HORESTAs medlemmer viser, at virksomhederne nu oplever mere tilbageholdende forbrugere.
”Forbrugerne har fået færre penge mellem hænderne, og det mærker branchen nu. Mange af hotellerne og restauranterne har ellers nydt godt af høj omsætning siden genåbningen i februar, som har været medvirkende til at betale forretningernes voksende regninger,” siger Jeppe Møller-Herskind, kommerciel direktør i HORESTA.
78 pct. af hotellerne og restauranterne i analysen svarer, at de i mindre, nogen eller høj grad oplever, at gæsterne er blevet mere tilbageholdende. Kun 2 pct. oplever en stigning i forbrugernes købelyst.
Jeppe Møller-Herskind understreger dog, at 2022 har været et godt år for de fleste af branchens virksomheder indtil nu, og han har fortsat stor tro på fremtiden, selvom første kvartaler af 2023 må forventes at blive svære.
”Selvfølgelig er det bekymrende, når gæsterne bruger færre penge, men det er ikke sådan, at alarmklokkerne buldrer. Tre ud af fire HORESTA-medlemmer tjener penge lige nu, og det skyldes blandt andet, at pandemien har skærpet indtjeningsfokusset hos mange af branchens virksomheder. Desuden har coronaens nedlukninger medført, at danskerne bestemt ikke vil undvære de gode oplevelser på for eksempel hotel, i forlystelsespark eller på restaurant. Så vil de hellere skrue ned for andre poster af husholdningsbudgettet, viser alle tal,” siger Jeppe Møller-Herskind.
Han tilføjer desuden, at flere virksomheder lige nu kigger ind i at ansætte end at afskedige, hvilket ses som et tegn på en grundlæggende optimisme.
”Selvfølgelig er virksomhedernes fokus på at nedbringe udgifter, men det er i lige så høj grad på at sikre, at produktet står knivskarpt, og at man har de rette medarbejdere til at yde service på et højt niveau. Når et flertal går med tanker om at rekruttere, så er det jo et tydeligt bevis på, at der stadig er dele af branchen, hvor aktiviteten er på et rigtig godt niveau,” siger HORESTAs kommercielle direktør, Jeppe Møller-Herskind.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Tennisikon i ny storinvestering af Joe & The Juice: Vil åbne egne butikker
18-12-2025
-
Visit Denmark-direktør skal styrke turismens stemme i Europa
18-12-2025
-
Aarhus halverer erhvervsturisme-støtte midt i hotelboom
18-12-2025
-
Erkender ulovlig støtte til Arena Næstved: HORESTA kræver handling i hele Danmark
18-12-2025
-
HORESTA: EU-regler bør følges op med skarpere krav til Airbnb
18-12-2025
-
Dining Week 2026: Hele landet dækkes op til gastronomisk festival
18-12-2025
-
HORESTA kritiserer forslag om at bremse hotelvækst i Indre By
18-12-2025
-
Norrlyst overtager fuldt ejerskab af bagerivirksomhed
18-12-2025
-
Luksusturismen vokser markant i Danmark og Sverige
18-12-2025