Efter opfordring fra HORESTA vil Folketinget udskyde fristen for tilbagebetaling af de rentefrie lån, som flere medlemsvirksomheder har benyttet sig af under coronakrisen.
Den forhenværende frist den 1. november er rykket til næste år, hvor I som virksomhed har frem til den 1. april 2022 til at tilbagebetale lånet. Det samme gælder for den tidligere frist 1. februar 2022.
De øvrige vilkår for lånet bliver ikke påvirket, og der er intet forandret i forhold til A-skattelån.
”For flere af HORESTAs medlemmer er det helt afgørende, at vi får mere tid til at tjene penge før lånet skal betales tilbage. Derfor er vi tilfredse med, at politikerne har lyttet til vores opfordring om netop at give virksomhederne mere tid, så en tilbagebetaling faktisk er mulig,” siger politisk chefkonsulent i HORESTA, Kristian Nørgaard.
Har I brug for yderligere forlængelse af lånet?
Har I brug for at forlænge lånet yderligere, kan I som virksomhed få en afdragsordning på Skattekontoen i op til 2 år med en rente på 0,7 pct. pr. måned. Regeringen vil derudover forlænge garantiordningerne i Vækstfonden til udgangen af i år. Det kan give mulighed for at yde lån i op til seks år for de hårdest ramte virksomheder, der ikke kan få banklån på sædvanlige markedsvilkår.
I kan læse mere på Skats hjemmeside.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Tivoli øger omsætningen trods lavere resultat
14-08-2026
-
Trykte turistguides hitter igen hos gæsterne
14-08-2026
-
Flere turister løfter sommeren i Aarhus-regionen
14-08-2026
-
Ankestyrelsen trækker udtalelse efter behov for afklaring
14-08-2026
-
Nyt Aarhus-hotel skaber 150 arbejdspladser
14-08-2026
-
Picasso trækker flere gæster til Aalborg museum
14-08-2026
-
Internationalt: Roomservice kan rumme et stort uudnyttet omsætningspotentiale
14-08-2026