Revenue management – også kendt som indtægtsstyring – er et afgørende værktøj for at optimere salg, kundeservice og produktudvikling for i sidste ende at forbedre indtjeningen. Derfor afholder vi i HORESTA et introduktionskursus, som vil give jer en basal forståelse for revenue management og konkrete redskaber til at forbedre jeres indtjening.
På introduktionskurset i revenue management præsenterer vi jer for en række værktøjer til at optimere salg, kundeservice og produktudvikling. Kurset er tilrettelagt således, at I får inspiration og redskaber, som I kan gå direkte hjem og implementere i jeres virksomhed – redskaber som kan øge jeres indtægter.
Kurset giver jer en generel introduktion til og forståelse for de centrale delelementer i revenue management, som fx prisstruktur, forecasting, produktudvikling, markedsføring, distribution, salg og databehandling.
Ingen bookning – indtjening tabt
I et givent tidsrum besøger gæsterne jeres virksomheder, overnatter i jeres senge, optager en siddeplads i restauranten, holder konference i et lokale eller får en sjov oplevelse i en af jeres forlystelser. Bliver værelset ikke udlejet, restaurantsiddepladsen ikke optaget eller rutsjebanen ikke fyldt, kan kapaciteten ikke lægges tilbage på lageret og sælges i morgen. Indtjeningsmuligheden er tabt for det tidsrum.
Derfor er det helt afgørende, at den kapacitet, som er til rådighed, sælges optimalt. Det er her, at revenue management kan gøre en forskel.
Praktisk
Introduktionskurset finder sted mandag d. 6. december kl. 9.00 - 16.00.
Kurset er henvendt til ledere, mellemledere og medarbejdere med interesse for revenue management. Det er ikke nødvendigt, at man har foregående kendskab til feltet.
I kan læse mere om kurset og tilmelde jer her.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Hotelkæde har ti projekter på vej
07-04-2026
-
Manden bag modebrand køber hotelejendom på Djursland
07-04-2026
-
Ny kampagne skal sælge dansk madoplevelse
07-04-2026
-
Ny direktør vender tilbage til tidligere hotel
07-04-2026
-
Spa-hotel vil tiltrække 10.000 flere gæster
07-04-2026
-
Vindmøllesafari skal lokke turister til København
07-04-2026