Når et EU-land vil indføre kompensationsordninger, så kan det bl.a. ske inden for rammerne af det såkaldte Temporary Framework. Dette regelsæt fortæller, hvor længe myndighederne i de enkelte lande kan udbetale kompensationsordninger, og hvad loftet over den økonomiske kompensation er for den enkelte virksomhed.
Europa-Kommissionen har nu valgt at hæve kompensationsloftet på både det såkaldte Temporary Framework 3.1 fra de hidtidige ca. 13,3 mio. kr. til ca. 17 mio. kr. og Temporary Framework 3.12 fra ca. 74 mio. kr. til ca. 89 mio. kr. Det kan påvirke mulighederne for faste omkostninger, for virksomheder der tidligere har ramt loftet på 3.1 og har fået en ringere kompensation under 3.12. HORESTA opfordrer derfor virksomheder, der har loftet, til at undersøge om forbedringen kan sikre en større kompensation.
Kommissionen har i forbindelse med ændringen af Temporary Framework valgt at forlænge bestemmelsernes udløb fra den 31. december 2021 til den 30. juni 2022. Det betyder, at den nuværende ansøgningsfrist den 1. december for faste omkostninger i perioden 1/7-31/12 bliver forlænget.
HORESTAs politiske direktør, Kristian Nørgaard, bakker op om ændringerne.
”HORESTA har arbejdet for at støttelofterne blev hævet, da vi kunne konstatere at flere medlemmer bliver ramt uhensigtsmæssigt af loftet. Når restriktioner har frataget os muligheden for at drive forretning, så skal vi kompenseres. Derfor er godt, at mulighederne nu udvidedes. Vi havde dog gerne set, at EU-kommissionen helt havde fjernet lofterne over kompensation. Man bør jo ikke straffes for at være berettiget til et større beløb, fordi de faste omkostninger er høje,” siger Kristian Nørgaard.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Global uro kan give opblomstring i dansk påsketurisme
31-03-2026
-
Djurs Sommerland og Legoland åbner i påsken: Har store forventninger til 2026
31-03-2026
-
UNESCO-udnævnelse løfter turismen ved Møns Klint
31-03-2026
-
Ny bestyrelse tegner HORESTA i Hovedstaden: Direktør for Charlottehaven er iblandt
31-03-2026
-
Hotel Stella Maris vender underskud til plus og skifter struktur
31-03-2026
-
47 kommuner vil være med i nyt rutenet for vandrere
31-03-2026
-
Snart åbner Egtvedpigens Verden som ny turistattraktion
31-03-2026
-
Internationalt: Spanien giver Airbnb millionbøde for ulovlig udlejning
31-03-2026