Katia K. Østergaard sagde i går farvel til 11 år som adm. direktør i HORESTA med en reception, der blev holdt på Restaurant Brdr. Price i Tivoli.
Her var både medlemmer, samarbejdspartnere, medarbejdere, familie og mange andre relationer gennem hendes år i HORESTA mødt op for at sige tak.
HORESTAs nyvalgte formand, Jan Vinther Laursen, sagde, at en afskedstale til Katia bestemt ikke stod på en liste over taler, han havde lyst til at holde.
Han roste hendes indsigt og forståelse i virksomhedsdrift, hendes store begavelse, hendes altid charmerende fremtoning og hendes ekstreme arbejdskapacitet og -vilje.
Han kaldte hende et tydeligt og næsten ikonisk talerør for en hel branche og en inspirerende lederprofil for en stor og voksende organisation, og han takkede hende i særlig grad for en indsats tæt på det umenneskelige i kampen for branchens interesser under coronakrisen.
HORESTAs netop afgåede formand, Jens Zimmer Christensen, takkede Katia for mange gode oplevelser og mange gode kampe sammen igennem de seneste 11 år.
”Nogle af dem er vundet. Andre er bare sparket til hjørne. For ”tabe”, det gør man ikke, hvis man er sammen med dig”, sagde Jens Zimmer Christensen.
I sin tale sagde Katia K. Østergaard tak til Jens Zimmer Christensen og den øvrige bestyrelse for at give hende frihed til at løse opgaven.
”Og det er noget af det, det gør HORESTA hamrende stærkt. For vi kan manøvrere, vi kan agere, og hvis der pludselig er et vindskift, der gør, at man skal den anden vej, så rykker vi”, sagde hun, og påpegede en anden ting, der gør HORESTA til noget særligt – nemlig ”teamet” på Vodroffsvej.
”Det bedste team, det er simpelthen HORESTAs. Man kan ikke arbejde i HORESTA med en holdning om, at man lige så godt kunne arbejde med konservesdåser, eller hvad det nu kunne være. I HORESTA repræsenterer vi branchen, og det gør vi langt ind i benet”, sagde hun og sendte samtidig en kæmpe tak til medlemmerne.
”Hold op hvor har det været…..ja det har været hårdt…..men det har også været en fest, og det har været så energigivende at arbejde med jer. Vi er en branche af topdedikerede, professionelle, dygtige folk, der VIL. Men vi kan også grine sammen og give et knus. Det vil jeg savne”, sagde Katia K. Østergaard.
Nedenfor ses billeder af dagens hovedperson med HORESTAs nye formand Jan Vinther Laursen samt næstformand Georg Sørensen.



SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
-
HORESTA satte fokus på arbejdsmiljø på TV2 News
21-12-2025
-
HORESTA Play: Sovino Brands deler erfaringer med at optimere betalingsløsning
21-12-2025
-
Restaurationsbranchen viser styrke i 2025 trods pres på økonomien
21-12-2025
-
Beskæftigelsen i hotel- og restaurationsbranchen bygger videre på stærk fremgang
21-12-2025
PRESSEKLIP
-
Events uden bøvl: Nye regler letter vejen for udenlandsk arbejdskraft
19-12-2025
-
Lars Larsen Group planlægger nyt hotel
19-12-2025
-
Turismeforsker: 2025 var stabilt – 2026 kræver nytænkning og balance
19-12-2025
-
Arp-Hansen udskyder overtagelse af Brøndums Hotel
19-12-2025
-
Ny lukkelov skal styrke turismen i mindre byer
19-12-2025
-
Internationalt: Atari lancerer gaming-hotel
19-12-2025
-
Airbnb får millionbøde i Spanien for ulovlige boligannoncer
19-12-2025