Nye tal viser, at turisme- og oplevelseserhvervet i sidste måned kun lykkedes med at finde kvalificeret arbejdskraft til to ud af tre stillinger. Dermed er situationen endnu værre end før coronokrisen, og det er en massiv udfordring for erhvervet, fortæller HORESTAs politiske chefkonsulent, Kristian Nørgaard i dag til TV2/News.
”Det er et kæmpe problem, når vi står i en situation, hvor vi både mangler medarbejdere og gæster. Vi har brug for at få arbejdskraft ind, så vi kan begynde at tjene penge igen”, siger Kristian Nørgaard.
Konsekvensen ved manglen er, at mange virksomheder må sige nej til bookinger og ordrer, og det kender man desværre alt for god til på Hotel Vejlefjord, hvor der lige nu mangler 10-12 medarbejdere.
Til TV2/News fortæller adm. direktør, Flemming Jakobsen, at der lige nu er lukket ti værelser ned, selv om der er fulde huse på hotellet.
”Vi har lukket ti værelser ned, vi har lukket for a la carte hele juli måned, og vi har skåret ned på vores behandlinger. Jeg forventer, at vi har et tab på toppen på en million kroner her i juli, fordi vi mangler personale”, siger Flemming Jakobsen.
Personalemanglen på hotellet har ramt alle medarbejderkategorier fra tjenere, kokke og receptionister til afløsere.
HORESTA opfordrer nu regeringen til at sætte ind med en målrettet indsats. I første omgang for at sikre tilgang af arbejdskraft fra udlandet. Det handler om at fjerne nogle af de barrierer, der vil gøre det lettere for arbejdskraft fra lande uden for EU at komme til Danmark, og derudover at sætte aktiviteter i gang, der kan trække EU-arbejdskraft hertil.
”Vi opfordrer regeringen til at forfølge punktet i deres forståelsespapir om at oprette jobcentre i Sydeuropa. Det ville være rigtig god timing at gøre det nu”, siger Kristian Nørgaard.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Global uro kan give opblomstring i dansk påsketurisme
31-03-2026
-
Djurs Sommerland og Legoland åbner i påsken: Har store forventninger til 2026
31-03-2026
-
UNESCO-udnævnelse løfter turismen ved Møns Klint
31-03-2026
-
Ny bestyrelse tegner HORESTA i Hovedstaden: Direktør for Charlottehaven er iblandt
31-03-2026
-
Hotel Stella Maris vender underskud til plus og skifter struktur
31-03-2026
-
47 kommuner vil være med i nyt rutenet for vandrere
31-03-2026
-
Snart åbner Egtvedpigens Verden som ny turistattraktion
31-03-2026
-
Internationalt: Spanien giver Airbnb millionbøde for ulovlig udlejning
31-03-2026