Der er ikke længere hjælp at hente for virksomheder, som må sende medarbejdere hjem i isolation, fordi de har været i nærkontakt med en coronasmittet. Det lægger et stort pres på branchen.

Den 1. juli forsvandt en undtagelse i sygedagpengeloven, som sikrede arbejdsgiverne kompensation ved hjemsendelser. Nu står arbejdsgiverne med hele regningen selv.

”Det er utrolig dårlig timing, efter at virksomhederne nu i halvandet år har måttet kæmpe med nedlukninger og et massivt antal restriktioner, der har gjort det umuligt at skabe omsætning. Vi har forståelse for, at det i et vist omfang fortsat kan være nødvendigt at sende folk i isolation, men så må staten kompensere for de udgifter, man påfører vores erhverv”, siger Kristian Nørgaard, der er politisk chefkonsulent i HORESTA.

”Vi hører fra mange medlemmer, at det giver store problemer. Virksomhederne bliver jo straffet dobbelt. De mister omsætning, fordi de mister arbejdskraft. Nogle må sågar helt lukke ned for en periode, hvis der er tale om flere medarbejdere. Samtidig kan de ikke længere få dækket medarbejdernes løn. Det er rammer voldsomt i virksomheder, som i forvejen kæmper med at rejse sig fra en historisk krise”, siger Kristian Nørgaard.

HORESTA opfordrer nu til, at undtagelsen fra sygedagpengeloven bliver genindført.

”Vi er klar over, at politikerne er gået på ferie lige nu, men der er lige nu behov for klare udmeldinger nu om, at kompensationen fortsætter”, siger Kristian Nørgaard.

Nye tal: Korttidsudlejning vokser markant i Danmark

Antallet af overnatninger via Airbnb, Booking.com og Expedia er steget 75 pct. siden 2019. HORESTA efterlyser bedre adgang til data, så myndighederne kan kontrollere, om reglerne for korttidsudlejning bliver overholdt.

Fire brancheprofiler skal finde vinderne af HORESTA Talent 2026

Fire markante profiler fra HORESTAs medlemsvirksomheder har sagt ja til at finde vinderne af HORESTA Talent 2026. Juryen får til opgave at udpege fire af branchens største unge talenter, som skal hyldes på HORESTA Årsdag den 12. november. Nu er jagten på kandidaterne i fuld gang.

Log ind