Statsminister Mette Frederiksen er villig til at se på, om de eksisterende hjælpepakker fungerer efter hensigten.
Det sagde hun i et 45 minutter langt interview med TV2/News i aftes.
”Der kan være nogle huller, der kan være nogle hjørner, som vi ikke har ramt præcist. Så kigger vi selvfølgelig gerne igen på, om hjælpepakkerne dækker så godt, som de overhovedet kan”.
Meldingen glæder HORESTA. I en kommentar til interviewet med statsministeren sagde politisk direktør, Kirsten Munch i aftes til TV2/News:
”Det byder vi bestemt velkomment. Både i forhold til de virksomheder, som desperat venter på at få hjælpen ud, og for dem, som stadigvæk ikke er omfattet af de her hjælpepakker”.
Kirsten Munch gjorde opmærksom på, at nogle hjælpepakker fortsat ikke kan søges, at nogle ordninger er fejlbehæftede, og at der er eksempler på politiske aftaler, der aldrig er blevet til virkelighed.
”Tag hotellerne som eksempel. De kan kun søge at få dækket deres faste udgifter tilbage fra juli og august, og det endda på et fejlagtigt grundlag. Det er ikke godt nok. Der er brug for, at det bliver strammet op”, sagde Kirsten Munch.
Hun opfordrede samtidig til, at pengene fra hjælpepakkerne bliver straksudbetalt.
”I foråret, hvor der også var knas med systemet, blev pengene straksudbetalt, så de kom ud til virksomhederne alene på baggrund af ansøgningen. Så kunne man kontrollere bagefter. Det er helt afgørende, at det sker nu”, sagde Kirsten Munch.
I aftenens interview på TV2/News sagde Mette Frederiksen i øvrigt, at oplevelseserhvervene må være forberedt på at have restriktioner resten af vinteren.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
HORESTA: Rekordår for beskæftigelsen i hotel- og restaurationsbranchen
24-02-2026
-
Strawberry udpeger ny HR-direktør: Har tidligere arbejdet i Danmark
24-02-2026
-
HORESTA bakker op om ensartede affaldsregler
24-02-2026
-
Dansk Folkeparti vil skrotte kildesortering efter debat om affaldsgebyrer
24-02-2026
-
Brøchner Hotels åbner suitekoncept i Carlsberg Byen
24-02-2026
-
HORESTA: En hovedstad må gerne kunne høres
24-02-2026
-
Historisk herregårdshotel til salg for 27 mio. kr.
24-02-2026