I alt deltog knapt 20 repræsentanter for turisme- og oplevelseserhvervet i mødet, som blev afviklet virtuelt. Udover HORESTAs formand, Jens Zimmer Christensen, deltog de to næstformænd, Georg Sørensen fra MCH Messecenter Herning og Jan Vinther Laursen fra Bone’s Restauranter, samt politisk direktør, Kirsten Munch.
Blandt hovedbudskaberne fra de fire var, at det er afgørende at få hjælpepakkerne udbetalt her og nu i form af en straksudbetaling. Alt for mange virksomheder venter stadigvæk på deres penge. Nogle af hjælpepakkerne fra efteråret er det endda ikke engang muligt at søge på endnu.
”Vi opfordrede derudover til, at de generelle hjælpeordninger både forlænges, til efter at restriktionerne er ophævet, at de forbedres, så der udbetales mere støtte, samt at de åbnes op for flere virksomheder,” siger Jens Zimmer Christensen, der udover at være formand for HORESTA også repræsenterer branchen på europæisk plan som formand for HOTREC.
På mødet opfordrede HORESTA desuden til at få mere klarhed over, hvad fremtiden bringer. Der er brug for en genåbningsplan, som giver indblik i, hvornår de enkelte dele af erhvervet igen kan byde gæster inden for og slippe for de øvrige restriktioner, lød budskabet.
”Det er værdsat og relevant, at statsministeren og finansministeren tager sig tid til at mødes med erhvervet. Mødet viste med al tydelighed, at uanset virksomhedernes størrelse og type lider alle under denne krise. Vi var dog også enige om at se fremad, og at der bør arbejdes aktivt med for eksempel at bruge vaccinationspas som redskab til at få erhvervet hurtigere i gang,” siger Jens Zimmer Christensen.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Wassim Hallal hædret som Kokkenes Kok 2024
04-11-2025
-
Travleste oktober nogensinde i Københavns Lufthavn
04-11-2025
-
Hotel Alsik forlader international kæde og går solo
04-11-2025
-
Forum i København forvandles: Hotel kan blive en del af planen
04-11-2025
-
Kendismægler afsløret i ulovlig hotelombygning i Valby
04-11-2025
-
Staten afsætter millioner til turismefremstød ved Femern
04-11-2025
-
MCH gør status: 25 år med ambitioner og resultater i Herning
04-11-2025
-
Svensk studie genstarter debat om differentieret moms
04-11-2025
-
Ny EU-sanktion rammer turismesamarbejde med Rusland
04-11-2025
-
Marie Bojsen modtager Årets Wiuff for sit arbejde med grisekød
04-11-2025