HORESTA opfordrer regeringen til at sætte gang i arbejdet med at lave en genåbningsplan for det danske samfund.
Opfordringen kommer i forlængelse af, at regeringen i går tog det første skridt ud af den aktuelle nedlukning ved at meddele, at de yngste skoleelever fra 0.-4. klasse skal tilbage i skole fra på mandag.
Sundhedsminister Magnus Heunicke understregede, at regeringen ikke har bevæget sig nedad ”genåbningsstien” med denne beslutning. Men HORESTA efterlyser alligevel, at regeringen melder klart ud, i hvilken rækkefølge samfundet genåbnes.
”Efter ugers nedlukning er smittetrykket bragt meget langt ned. Samtidig har vi fået helt nye redskaber i værktøjskassen til at kunne bygge en plan for genåbning af samfundet. Vi ved, hvem der vil være vaccineret hvornår. Dermed bør der kunne lægges en plan med pejlemærker og cirka-datoer for, hvornår for eksempel skoler, detailhandel og restauranter kan genåbnes, samt hvornår de øvrige restriktioner kan udfases”, siger HORESTAs politiske direktør, Kirsten Munch.
Turisme- og oplevelseserhvervet har i lang tid efterlyst klare linjer fra regeringen, så erhvervet bedre kan planlægge måneder frem. Store dele af erhvervet har en lang bookinghorisont. Andre er afhængige af at kunne se ind i fremtiden af hensyn til budgettering, finansiering og for at kunne give medarbejderne klar besked om, at de også har et job i fremtiden. Og her er det helt afgørende, at regeringens økonomiske sikkerhedsnet strækkes ud og dækker bedre, indtil forretningen er tilbage.
”Særlig messecentre samt møde- og konferencecentre har en meget lang bookinghorisont. De har brug for allerede nu at kunne planlægge, hvad der skal ske til efteråret eller næste forår. For mange hoteller og restauranter, som har selskaber, er der også brug for at vide i rigtig god tid, hvornår de kan sige ja til 50 eller 100 gæster. Er det til maj eller først til september?” siger Kirsten Munch.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Pan Am skal nu genopstå som international hotelkæde
14-10-2025
-
11 mio. kr. afsat til at styrke dansk kulturturisme
14-10-2025
-
Kølpins Roberta’s Society får varm modtagelse
14-10-2025
-
Søllerød Kro har fundet sin nye køkkenchef
14-10-2025
-
Go Hotels udvider med nyt hotel ved Amager Strand
14-10-2025
-
Fødevarepriser trækker inflationen op i september
14-10-2025
-
Jyllands-Posten: Eks-daginstitution på Nørrebro ulovligt ombygget til hotellejligheder
14-10-2025
-
d’Angleterre hædret med to Michelin nøgler
14-10-2025
-
Japan boomer som rejsemål blandt danske efterårsrejsende
14-10-2025
-
Ny Bottega-restaurant åbner snart i København
14-10-2025
-
Dinning Week åbner dørene for nye gæster i landets restauranter
14-10-2025