Af Pia Svane, uddannelses- og projektchef, HORESTA
Der er ingen tvivl om, at hotel- og restauranterhvervet er ramt af coronakrisen. Og det gælder både virksomhederne, medarbejdere og elever, der frygter for deres og branchens fremtid.
Men erhvervet vil rejse sig igen, og der får vi brug for alle motiverede og kvalificerede kræfter. Også dem der lige nu er på uddannelsesbænken. Men skal de ikke falde fra, så er det afgørende, at vi handler nu.
Vi må sikre, at nødskolepraktik for tjener- og receptionistelever kan opretholdes samt give mulighed for at forlænge grundforløbet, hvis næste generation af kolleger og medarbejdere skal sikres.
Virksomhederne i hotel- og restauranterhvervet viste i 2020, at med en kærkommen økonomisk håndsrækning, så formåede de at indgå flere uddannelsesaftaler i andet halvår 2020 end samme periode i 2019. Den positive udvikling har vi som samfund og erhverv ikke råd til at miste nu. For i fremtiden skal vi igen leve af turisme og store oplevelser.
De kommende elever på grundforløbene har modtaget fjernundervisning under krisen, og om få måneder skal de stå klar til at søge praktikpladser i erhvervet. Men det er bare langt fra virkeligheden, hvor komfurerne er slukkede på mange restauranter, og gæsterne er få på hotellerne
I et erhverv hvor kompetencer og færdigheder er udgjort af praktisk håndværk, er det en illusion at forestille sig, at de evner kan opnås bag en skærm. Vi skylder både eleverne og virksomhederne, at vi ikke sender elever ud af grundforløbet med dårligere forudsætninger end de elever, hvis praktikforløb, de skal ud og overtage.
Samtidig skylder vi virksomhederne og de elever som allerede er ude i erhvervet muligheden for, at færdiggøre deres uddannelsesforløb under ordentlige vilkår.
Vi står i en situation, som vi aldrig har set før. Virksomhederne ønsker, at løfte deres samfundsansvar og sikre deres fremtidige arbejdskraft, men deres forudsætninger for at løfte den opgave, har aldrig været dårligere grundet krisen.
Derfor er vores budskab til undervisningsministeren klart: Hvis vi ikke skal tabe en hel generation på gulvet, så er vi nødt til som samfund at bidrage til at løfte denne opgave, ved at forlænge muligheden for nødskolepraktik på de uddannelser, som er hårdeste ramt af pandemiens konsekvenser, samtidig med at man giver mulighed for at forlænge grundforløbene på erhvervsskolerne. På den måde kan vi sikre, at de unge opnår de kompetencer og færdigheder som er påkrævet for at indgå i vores erhverv, som er karakteriseret ved høj faglighed og mødet mellem mennesker.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
HORESTA-analyse: Hotelbyggeriet boomer i Aarhus
13-10-2026
-
Scandic Webers får nye ejere og skal renoveres
13-10-2026
-
HORESTA roser droppet turistskat
13-10-2026
-
Hotellerne sætter rekord trods fald i overnatninger
13-10-2026
-
Airbnb vokser kraftigt og møder kritik fra HORESTA
13-10-2026
-
Politikere vil tillade mere privat korttidsudlejning
13-10-2026
-
Restaurant Møntergade går ind på frokostmarkedet
13-10-2026
-
Restaurantkæde med Oprah Winfrey søger konkursbeskyttelse
13-10-2026