I 80’erne var der 1000 af de klassiske værtshuse i København. I dag er der kun lidt over 220 tilbage. Med andre ord er der lukket mere end ét værtshus hver eneste måned de seneste 40 år.

Nu fejres værtshuset som et stykke dansk kulturhistorie. Det sker med en fotoudstilling på Københavns Museum fulgt op af udgivelsen af fotobogen ”Stamsteder”, der kommer senere på måneden.

Både udstilling og bog er en rejse igennem en verden af dansk historie, håndbajere og socialt samvær, som igennem årtier har kendetegnet livet i mange af landets byer på værtshusene. Et liv, som nu er presset af nye forbrugsmønstre, og i mindst lige så høj grad af stigende huslejer og enorme ændringer i bykvartererne.

Nye tilflyttere med karrierejob og rådighedsbeløb nok til at investere i centralt beliggende lejligheder stiller helt nye krav om ro og fred.

Men ro og fred må aldrig komme til at rime på attraktivitet og udvikling af de danske byer. Der er intet problem i at skabe byplanmæssige lommer med lavt aktivitetsniveau. Men lokalpolitikerne begår en kæmpe fejl, hvis de bukker under for et stigende pres fra de nye beboergrupper og tager kvælertag på al aktivitet og liv i vores byer.

Det er jo netop livet og de sjove, skæve og unikke oplevelser, der gør det attraktivt både at bo i byerne og at besøge dem.

Værtshusene har igennem årtier spillet en vigtig rolle i byernes dagligliv. De har givet rum og luftrum for nogle af de lidt skæve eksistenser, men igennem de senere år også for mange unge, som foretrækker det autentiske miljø, når de skal i byen.

Skal denne autencitet overleve mange år ud i fremtiden og ikke bare udvikle sig til en form for museer, er det afgørende, at lokalpolitikerne over alt i landets større byer støtter op om værtshusene og nattelivet.

Det kræver blandt andet, at politikerne står fast på, at den moderne by kun er attraktiv, hvis den skaber rum for aktivitet og oplevelser samt sikrer lokal kultur og historie.

I hovedstaden var det i år lige ved at gå galt med en nattelivs- og restaurationsplan, som over en årrække ville kunne lukke al aktivitet ned, der foregår efter midnat.

Det gik heldigvis ikke så galt, fordi det lykkedes at få ændret planen i en mere erhvervsvenlig retning. Men forløbet fortæller mere end noget andet, hvordan beboergrupper med stigende professionel lobbyisme formår at lægge massivt pres på politikerne og kvæle al form for aften- og natteliv i byerne.

Fokus er på værtshusene. Men i bund og grund handler det om, hvad det er for nogle byer, vi vil have om fem, ti og 20 år.