Fjern kravet om coronapas og kravet om lukketid kl. 22.00.
Sådan lyder meldingen fra HORESTA forud for de politiske forhandlinger senere i dag om de længe ventede retningslinjer, som restauranter skal leve op til, hvis de vil åbne for udeservering fra på onsdag.
HORESTA mener, at kravene er så skrappe, at det vil være alt for dyrt for mange restauranter at indkalde personale og købe varer hjem allerede fra onsdag.
”At planlægge efter vejret i Danmark er i sig selv en risikabel sag. Når man hertil lægger et krav om coronapas, som vi desværre forventer vil fjerne rigtig meget forretning, ja så giver det sig selv, at de fleste vælger ikke at åbne deres udeservering. Vi ved, at ca. 60 procent af restaurantbesøgene er spontane, så hvor mange der rent faktisk vil planlægge at tage en test og vente på et negativt resultat, før de går på restaurant, er meget usikkert. Både når det gælder udendørs- og indendørsservering forventer vi, at kravet vil lægge en betydelig dæmper på omsætningen. Særligt udenfor giver det jo slet ingen mening,” siger HORESTAs adm. direktør, Katia K. Østergaard.
Hun undrer sig samtidig fortsat over, at kravet om coronapas lægges oven i de restriktioner, som gjaldt ved nedlukningen i december 2020. Herunder kravet om lukketid kl. 22.00.
”Smitterisikoen er meget lille, når man går på restaurant, og udendørs er den nærmest ikke-eksisterende. Derfor virker det meget voldsomt, at vores erhverv skal udsættes for så mange restriktioner, som så også toppes med krav om coronapas. Ikke mindst i en tid, hvor op til 50 mennesker samtidig kan løbe rundt på en boldbane uden at være testet,” siger Katia K. Østergaard.
Hun efterlyser en bedre balance mellem smitterisiko og restriktioner på restauranterne i forbindelse med genåbningen.
”For eksempel mener vi, at kravet om lukketid kl. 22 giver meget lidt mening. I stedet for at gæsterne forlader restauranterne i et naturligt flow, risikerer man, at de stimler sammen, når alle skal gå kl. 22. Det var præcis hvad vi erfarede sidste år og det giver simpelthen ingen mening”, siger Katia K. Østergaard og efterlyser sundhedsfaglig evidens for fastholdelse af denne restriktion.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Global uro kan give opblomstring i dansk påsketurisme
31-03-2026
-
Djurs Sommerland og Legoland åbner i påsken: Har store forventninger til 2026
31-03-2026
-
UNESCO-udnævnelse løfter turismen ved Møns Klint
31-03-2026
-
Ny bestyrelse tegner HORESTA i Hovedstaden: Direktør for Charlottehaven er iblandt
31-03-2026
-
Hotel Stella Maris vender underskud til plus og skifter struktur
31-03-2026
-
47 kommuner vil være med i nyt rutenet for vandrere
31-03-2026
-
Snart åbner Egtvedpigens Verden som ny turistattraktion
31-03-2026
-
Internationalt: Spanien giver Airbnb millionbøde for ulovlig udlejning
31-03-2026