Kan virksomhedens drift tilpasses eller justeres yderligere til forbrugernes nye ønsker og behov? Hvis svaret er ’ja’, har regeringen og en række øvrige partier i slutningen af august afsat 100 mio. kr. til virksomheder i turisme- og oplevelseserhvervet, der er ramt af COVID-19. I dag kl. 12 åbnes der for ansøgninger.

Udmøntningen sker via Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, og det er Erhvervshus Hovedstaden og Erhvervshus Midtjylland, der modtager og behandler ansøgningerne. Parterne har tidligere oplyst, at midlerne blandt andet kan gå til indkøb af udstyr, omstilling og tilpasning af forretningsmodeller, eller til at opkvalificere virksomhedens ansatte. Der kan ansøges om op til 1,5 mio. pr. virksomhed.

Det glæder HORESTAs chef for turisme- og oplevelsesøkonomi, Annette Hyldebrandt, at der nu er udsigt til, at pengene kommer ud i virkeligheden.

”Der er brug for hjælp i oplevelseserhvervet, og de her midler kan med garanti hjælpe nogle virksomheder til at justere på konceptet og tilpasse sig den virkelighed, som vi står midt i. Vi kan kun bifalde, at man her har valgt en model, hvor puljens midler hurtigt kan komme ud og leve i virksomhederne,” siger Annette Hyldebrandt.

HORESTA arrangerer et webinar i samarbejde med Vækstfonden, hvor de vil fortælle om lånemulighederne hos dem. Her har vi også inviteret Erhvervshus Hovedstaden med for at fortælle om ovenstående pulje.

Tilmeld jer webinaret den 3. november kl. 11.00-13.00 her.

Mere om webinaret

Den 3. november afholder HORESTA webinar i samarbejde med Vækstfonden og Omstillingspuljen fra Erhvervsfremmebestyrelsen, som administreres af Erhvervshus Hovedstaden.

Vækstfonden vil fortælle om mulighederne for at ansøge om de forskellige puljer, både i covid-19 regi, samt deres almindelige services til erhvervet. Læs mere om særlige covid-19 hjælp her og lånemuligheder her.

Erhvervshus Hovedstaden vil fortælle om mulighederne for at ansøge om en sum på op til 1,5 mio. til dækning af 75 pct. udgifter i forbindelse med omstilling i virksomheden. Læs mere om ansøgningskriterier og proces. Puljen åbner den 30. oktober 2020 kl. 12.00, og der er ansøgningsfrist i 14 dage.

Program:

11.00: Velkommen v. Kirsten Munch Andersen

11.10: Orientering om Omstillingspuljen på 100 mio. kr. v. Forretningsdirektør Mette Gregersen, Erhvervshus Hovedstaden

11.40: Spørgsmål

12.00: Vækstfondens pakker og services v. Netværkschef Steen Michael Asgreen

12.30: Spørgsmål

13.00: Afrunding

Det vil muligt at fortsætte dialogen med både Vækstfonden og EHHS efterfølgende ved aftale.

Hotel Hesselet får nyt liv med japansk restaurant og historien i behold

Hotel Hesselet i Nyborg er i gang med en omfattende fornyelse, der skal bringe det knap 60 år gamle hotel ind i en ny tid uden at give slip på stedets særlige historie. Et af de mest markante nye kapitler bliver Restaurant Hi, hvor nordisk gastronomi, japansk inspiration og bare 20 pladser skal danne rammen om en ny restaurantoplevelse.

Museum får 63 millioner til ny udstilling

Danmarks Jernbanemuseum i Odense har fået 63 mio. kr. til en ny udstillingsbygning, der skal stå klar i 2030. Investeringen følger efter et rekordår, hvor museet havde 107.000 gæster.

Minister skal svare på effekten af turistskat

Et forslag om en turistskat på 20 kr. pr. overnatning i København og Aarhus har udløst spørgsmål i Folketinget. Mads Strange fra Liberal Alliance vil have belyst de økonomiske konsekvenser af en turistskat både lokalt og i hele Danmark.

Log ind