Myndighederne har udarbejdet mere detaljerede retningslinjer for, hvordan man som serveringssted overholder de gældende restriktioner. Retningslinjerne bliver nu sendt direkte til restauranter, caféer, hoteller, feriecentre og andre virksomheder, der serverer mad, drikke eller tobak.
Denne indsats bliver suppleret af, at myndighederne intensiverer kontrollen af, om retningslinjerne bliver overholdt.
Øget afstandskrav afværget med nye retningslinjer
Den forstærkede kommunikations- og kontrolindsats går i stedet for en skærpelse af restriktionerne. I forbindelse med den lokale nedlukning af hovedstadsområdet i september varslede myndighederne skærpede krav om afstand på serveringssteder. HORESTA har kæmpet imod og opfordret til, at retningslinjerne i stedet blev præciseret og kommunikeret direkte til den enkelte virksomhed - og eventuelt fulgt op med en forstærket kontrolindsats. Det er lykkedes.
Retningslinjerne er nu blevet præciseret i forhold til, hvordan virksomhederne skal og kan indrettes, så gæster og personale kan opretholde afstanden og efterleve øvrige forholdsregler i lyset af COVID–19. Det drejer sig primært om, hvordan man sikrer 1 meters afstand mellem alle personer på stedet, med mindre gæsterne selv aktivt vælger at sidde tættere sammen som nære kontakter.
Retningslinjerne er også opdateret med, at placering og bespisning ved arrangementer, konferencer m.v. med op til 500 personer, skal ske på faste pladser med retning mod en scene, et podium eller lignende.
Desuden opfordrer myndighederne fortsat til, at virksomhederne registrerer gæster til brug for myndighedernes smitteopsporing. Det er en opfordring, HORESTA ikke kan bakke op om, så længe der fortsat er stor uklarhed om, hvordan registreringen i praksis sikrer en effektiv smitteopsporing og samtidig giver fuld klarhed over virksomhedernes forpligtelser.
"Vi tror på, at kombinationen af bedre kommunikation og en forstærket kontrolindsats fremfor skærpede restriktioner. Langt de fleste virksomheder har styr på reglerne og lever op til dem. Hvis enkelte virksomheder ikke overholder reglerne, er det kun til branchens bedste, hvis myndighederne griber ind over for det," siger HORESTAs politiske direktør, Kirsten Munch.
Læs mere om retningslinjerne her
Oplysninger om indsatsen på Fødevarestyrelsen hjemmeside
Oplysninger om indsatsen på Sikkerhedsstyrelsens hjemmeside
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Ny forpagter ser frem til at tage imod gæster på historisk hotel
06-09-2024
-
Ny direktør i kaffeselskab skal løfte væksten
06-09-2024
-
Rekordår for Marielyst: Tyske turister strømmer til
06-09-2024
-
Fremtidens turister skal tæt på de lokale
06-09-2024
-
Fra næste år dropper Sverige afgift på flybilletter
06-09-2024
-
Travl vej ved hoteller og Burger King bliver spærret midlertidigt
06-09-2024