Mange restauranter er midlertidigt lukkede på grund af coronavirussen, og det er kun tilladt at have åbent til take-away. Desværre tager store platforme høje kommissioner, men det laver de nu midlertidigt om på.

”Det glæder os meget, at flere selskaber nu imødekommer et meget presset restauranterhverv og ændrer prispolitik for en periode. Take-away er lige nu den eneste indtægtskilde for erhvervet, men hvis en meget stor del af fortjenesten forsvinder i kommissioner, er restauranterne lige vidt”, siger HORESTAs adm. direktør, Katia K. Østergaard.

HORESTA har haft drøftet problematikken direkte med Wolt, som siden har ændret sine betingelser på flere områder. Blandt andet bliver bestillinger via Wolt nu gebyrfrit for restauranten, hvis kunden selv henter sin bestilling.

Udover Wolt har også JustEat og Waiteer meddelt, at de ændrer på deres gebyrpolitik.

”Det er helt naturligt, at udbringningstjenesterne tilpasser deres prispolitik i den aktuelle krise. De har om nogen en interesse i, at der også er kunder på den anden side af krisen”, siger Katia K. Østergaard.

Mikkeller vender tab til rekordoverskud

Mikkeller er tilbage i plus efter flere år med underskud. Bryggeriet vil nu satse på franchise og international ekspansion med ambition om markant vækst.

Wolt afviser monopol og holder kortene tæt

Efter Just Eats exit står Wolt alene som landsdækkende platform i Danmark. Direktør Søren Svendsen vil dog hverken be- eller afkræfte prisændringer og afviser, at markedet er et monopol. Fokus er fortsat på vækst frem for kortsigtet indtjening.

Log ind