Ingen EU-lande har lige så høj hotelmoms som Danmark, og også på restaurantområdet ligger Danmark i spids. Dog på en delt førsteplads. Triste titler, som samler sorte skyer over turisme- og oplevelseserhvervets fremtidsudsigter, hvad angår konkurrenceevne, mener Jens Zimmer Christensen, formand for HORESTA.
”Danmark har altid haft et højt momstryk, hvilket har stillet vores turismeerhverv i en utrolig vanskelig konkurrencesituation. Det er kun blevet forværret under denne krise, da mange af landene omkring os har sænket momsen for at redde arbejdspladserne i både deres hotel- og restaurantvirksomheder. Der er ingen tvivl om, at vi kigger ind i en ny virkelighed, hvor landene omkring os fintuner deres erhverv, og hvor branchen her i landet skal forsøge at følge med i et Formel 1-ræs, mens vi kører i en familiebil,” siger HORESTAs formand.
Han opfordrer politikerne til at se på tiltagene for turisme- og oplevelseserhvervene i landene omkring os. Under krisen har briterne, tyskerne, tjekkerne og belgierne sænket momsen for enten hoteller og restauranterne. Hertil kommer nordmændene, der har skruet hotelmomsen ned til 6 pct.

I aftes i TV2 Nyhederne kunne hoteldirektør for Moxy Copenhagen, Sanne Færgsted, fortælle, at hotellet i øjeblikket har gæster i 30 ud af de 226 værelser, hvilket blandt andet skyldes seksdagesreglen.
”Det er det værste, jeg nogensinde har prøvet,” fortæller hun.
Hun tilføjer, at hotellerne har sat prisen ned, men at virksomheden også har en smertegrænse. Hun mener, at en momsnedsættelse fremadrettet kunne medvirke til at sende et signal om, at Danmark gerne vil turisterne.

SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
-
Airbnb fortsætter eksplosiv vækst
10-04-2026
PRESSEKLIP
-
KFC planlægger comeback i Danmark
11-04-2026
-
Radisson vil gøre hoteller klimaneutrale i Danmark
11-04-2026
-
Amerikanske turister sætter ny rekord
11-04-2026
-
Bornholm Hotels øger overskud til 3,1 mio. kr.
11-04-2026
-
Hotel Randers tæt på rekordresultat
11-04-2026
-
Nyt brand skal styrke erhvervsturisme
11-04-2026