1,4 millioner skåninger kan nu rejse ind i Danmark uden at skulle medbringe en frisk og negativ covid 19-test og uden at skulle leve op til 6 dages-reglen.
Det skyldes, at smittetrykket i Skåne nu er faldet til 9 smittetilfælde per 100.000 indbyggere.
HORESTAs turisme- og oplevelseschef, Annette Hyldebrandt, glædede sig her til morgen i TV-Avisen over de nye regler.
Hun håber, at det kommer til at give dansk turisme et tiltrængt løft i en situation, hvor store dele af erhvervet er tvunget helt i knæ. Hun kritiserede samtidig, at 6-dages-reglen overhovedet eksisterer.
”6 dages reglen er virkelig en show stopper for at få flere turister ind i landet, og vi er det eneste land i Europa, der har den. Mange vælger at tage andre steder, hvor man selv kan vælge, hvor mange overnatninger, man vil have”, sagde Annette Hyldebrandt.
Hun understregede betydningen af udenlandske turister i forhold til danske.
”De har stor betydning. De lægger omkring det dobbelte af, hvad danske turister gør i døgnet. Vi har en kystturisme, som klarer sig rigtig godt for tiden. Men man skal også bare huske, at hoteller og konferencecentre virkelig bløder for tiden, fordi alle de her restriktioner bliver fastholdt”, sagde Annette Hyldebrandt.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Dansk ø med restaurantdrift til salg: Se prisen her
04-09-2026
-
HORESTA: Lavere udeserveringsgebyr i København er en vigtig håndsrækning
04-09-2026
-
Copenhagen Marriott runder 25 år med ny direktør
04-09-2026
-
Nyt lejlighedshotel med 110 boliger på vej i København
04-09-2026
-
København sikrer flere millioner til store events
04-09-2026
-
Internationalt: Globale fødevarepriser når højeste niveau siden 2022
04-09-2026