Alt for meget mad havner i skraldespanden fremfor på tallerkenerne, og derfor er Tænketank om Forebyggelse af Madspild og Fødevaretab nedsat. Her har HORESTA været med i arbejdet, og det er nu resulteret i 10 anbefalinger til fødevareminister Mogens Jensen (S). Herfra vil han beslutte, hvilke af anbefalingerne, der skal føres ud i livet.
Alene i Danmark mister vi hvert år omkring 700.000 tons af vores fødevarer - et tab der er fordelt i hele fødevareværdikæden.
Blandt anbefalingerne fra tænketanken lyder det, at forebyggelse af madspild bør indgå i regeringens klimahandlingsplan, at der skal fastsættes et mål for, hvor meget både branchen og de private husholdninger skal reducere deres madspild, og at information om muligheder for donation af overskudsmad til velgørenhed skal styrkes.
”Mad skal ikke havne i skraldespanden. Det er spild af ressourcer og til skade for miljøet, og derfor er dette arbejde vigtigt. I HORESTA så vi blandt andet gerne, at man fra politisk side brugte den viden, som fagfolkene har og bygger på hver eneste dag i landets restauranter, til uddanne danskerne i højere grad, når det kommer til at undgå madspild. Vi mener allerede, at kokkene har en stor del af æren for, at danskerne i dag går meget mere op i madlavning og kvalitet via TV-programmer, kampagner og bøger m.m., end de har gjort tidligere”, siger Mikal Holt Jensen, miljøchef i HORESTA.
Tænketankens bestyrelse har mandat til én gang om året at forelægge anbefalinger til regeringen til initiativer, som regeringen kan overveje at sætte i gang inden for forebyggelse af madspild og fødevaretab.
Overskrifterne på tænketankens 10 anbefalinger lyder:
- Inddrag madspild og fødevaretab i regeringens klimahandlingsplan
- Etablér et tættere samarbejde på tværs af ministerierne
- Fastsæt et 2030-reduktionsmål for hvert brancheled i fødevareværdikæden
- Fastsæt et 2030-reduktionsmål for husholdninger
- Styrk civilsamfundets engagement i kampen mod madspild
- Understøt vidensopbygning og ny teknologi
- Styrk information om muligheder for donation af overskudsmad til velgørenhed
- Bidrag til mobilisering af andre landes indsats til indfrielse af FN’S Verdensmål 12.3
- Inddrag FN’s Verdensmål 12.3 i en ny udviklingspolitisk strategi
- Indsamling af data
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
-
HORESTA satte fokus på arbejdsmiljø på TV2 News
21-12-2025
-
HORESTA Play: Sovino Brands deler erfaringer med at optimere betalingsløsning
21-12-2025
-
Restaurationsbranchen viser styrke i 2025 trods pres på økonomien
21-12-2025
-
Beskæftigelsen i hotel- og restaurationsbranchen bygger videre på stærk fremgang
21-12-2025
PRESSEKLIP
-
Events uden bøvl: Nye regler letter vejen for udenlandsk arbejdskraft
19-12-2025
-
Lars Larsen Group planlægger nyt hotel
19-12-2025
-
Turismeforsker: 2025 var stabilt – 2026 kræver nytænkning og balance
19-12-2025
-
Arp-Hansen udskyder overtagelse af Brøndums Hotel
19-12-2025
-
Ny lukkelov skal styrke turismen i mindre byer
19-12-2025
-
Internationalt: Atari lancerer gaming-hotel
19-12-2025
-
Airbnb får millionbøde i Spanien for ulovlige boligannoncer
19-12-2025