En stor del af erhvervets rammevilkår afgøres ved den politik, der kommer fra Christiansborg, men indflydelsen fra Europa-Parlamentet og Bruxelles er også af afgørende betydning for hotellerne og restauranternes virke. Derfor er HORESTA en del af den fælleseuropæiske hotel- og restaurantorganisation, HOTREC, hvor HORESTAs formand Jens Zimmer Christensen også sidder for bordenden.
Sideløbende med HOTRECs politiske arbejde er HORESTA dog også selv til møder med relevante interessenter og politikere i Bruxelles.
Torsdag var repræsentanter fra HORESTA til møde med Margrete Auken (SF) og Morten Løkkegaard (V), som begge er medlemmer af Europa-Parlamentet.
(artiklen fortsætter under billedet)

(tv. HORESTAs formand, Jens Zimmer Christensen, i midten Morten Løkkegaard (V) og th. HORESTAs chef for turisme og oplevelsesøkonomi, Annette Hyldebrandt)
”Man må ikke undervurdere den betydning, som regulering fra EU har på vores erhverv, og derfor er møder som disse vigtige. Vi fik præsenteret både Margrete Auken og Morten Løkkegaard for HORESTAs synspunkter på – og arbejde med – bæredygtighed, prisklausuler fra bookingportalerne og det uafklarede spørgsmål om, hvorvidt vi i Danmark skal have permanent sommer- eller vintertid,” fortæller HORESTAs formand, Jens Zimmer Christensen.
Han tilføjer, at møderne med begge politikere resulterede i en konstruktiv dialog, og at de begge tog godt imod HORESTAs synspunkter og anbefalinger.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Tivoli leverede vækst og flere gæster i 2025
24-03-2026
-
To unge talenter vinder Årets Kok og Tjener 2026
24-03-2026
-
Burgerkæde åbner to nye restauranter i København
24-03-2026
-
Turismen i Nordsjælland sætter ny overnatningsrekord
24-03-2026
-
Nyt Wegner-museum skal trække udenlandske turister til Tønder
24-03-2026
-
København vil sætte klare rammer for nye hoteller
24-03-2026
-
Dankort hæver priser for at udvikle nye løsninger
24-03-2026
-
Direktør forlader badehotel og skifter til nyt resort
24-03-2026
-
Internationalt: Norge vil indføre afgift på krydstogtpassagerer
24-03-2026