Mens gastronom-, tjener- og receptionistelever dystede i konkurrencekøkkenerne ved DM i Skills, havde HORESTA og 3Fs brandingkampagne, Hospitality Career, stillet op med både selfie-stand, spørgehjørne og brancheambassadører. Ambassadørerne stod klar til at dele deres passion for og viden om branchen med de mange folkeskoleelever, der slog vejen forbi Bella Center.

Det blev sammenlagt til flere end 1.000 samtaler med unge elever fra udskolingen, hvoraf mange netop nu gør klar til at foretage deres uddannelsesvalg.

Blandt Hospitality Careers ambassadører var Jasmin Sørensen. Hun er til daglig kokkeelev på Comwell Sorø.

”Når vi møder de unge, så har de selvfølgelig en forestilling om, hvad det vil sige at arbejde i erhvervet. Her kan vi som ambassadører supplere med vores egne erfaringer om, hvad det for eksempel vil sige at være kok. Det man ser på TV er blot én ting. I min hverdag oplever jeg en god tone, en særlig holdånd og et arbejde, som jeg ikke kan lade være med at brænde for. Og den passion håber jeg, at det er lykkedes at give videre til nogle unge ved DM i Skills,” fortæller Jasmin Sørensen.

En anden vigtig målgruppe var de unges forældre, fortæller projektleder på brandingkampagnen Katrine Dichmann Christophersen.

”Til Skills har vi en unik mulighed for at tale med forældrene på tomandshånd om uddannelsesvalget. Og vi fik da også rigtig mange spørgsmål om ’tonen i køkkenet’ og ’stressniveaet i branchen´, og det understreget bare, at der fortsat er mange myter og historier om vores erhverv. Derfor er ambassadørerne også guld værd, da de kan fortælle om deres reelle erfaringer, og hvorfor de brænder for at gøre karriere i branchen.” fortæller Katrine og understreger, ”at det ofte kræver større overtalelse i forhold til forældrene, når det kommer til snakken om at vælge en håndværksfaglig uddannelsesvalg fremfor gymnasiet.”

Foruden møderne i Bella Center sætte kampagne indsatsen ved DM i Skills også et kæmpe aftryk på de sociale medier, hvor eksponeringerne rundede 21.000, og der var delinger af opslag fra Hospitality Career fra blandt andre SkillsDenmark, College360, Hotel- og restaurationsskolen i Valby, Arp-Hansen Hotel Group, Comwell Hotels, Hotel Koldingfjord, Kokkelandsholdet, HORESTA og 3F.

Læs mere på Hospitality Careers hjemmeside.

Ali Khatib, receptionist, Tivoli Hotel, Jasmin Sørensen, kokkeelev, Comwell Sorø og Malte Strunge, tjenerelev, Hotel Koldingfjord

Ali Khatib, receptionist, Tivoli Hotel, Jasmin Sørensen, kokkeelev, Comwell Sorø og Malte Strunge, tjenerelev, Hotel Koldingfjord

Restaurant Insights 2026 - København

Kl. 9.00 - 13.00

Få inspiration til hvordan du kan udvikle din virksomhed og bliv opdateret på de seneste markedsdata og forventninger til branchens udvikling.

Giv jeres elever et skulderklap: Opfordr dem til DA’s Uddannelsespris

Nu har du muligheden for at hylde din dygtige og skarpe elev, der er med til at forme din virksomhed i hotel- og restaurantbranchen. Hvis du har et dygtigt ungt menneske ansat, kan de søge om DA's Uddannelsespris og få hjælp til konkurrencedeltagelse eller videreuddannelse. Fristen er 8. maj.

Nyt brancheinitiativ skal styrke elever i branchen

Omkring 100 elever deltog i den første udgave af Fremtidens Fundament på Hotel Nyborg Strand. Målet er at fastholde unge i hotel og restaurationsbranchen gennem inspiration og personlig udvikling. HORESTA samarbejder om indsatsen.

Log ind