Restauranter, barer, caféer og lignende serveringssteder må, som det også var tilfældet ved forårets nedlukning, gerne holde åbent for afhentning af take-away. Det står klart efter regeringen onsdag aften meldte nye restriktioner ud for blandt andet stormagasiner, frisører m.fl.

HORESTA har allerede fået mange spørgsmål om emnet, fortæller Kirsten Munch Andersen, politisk direktør i HORESTA, som uddyber, at serveringssteder i indkøbscentre stadig har mulighed for at holde åbent:

”Restauranter må gerne sælge takeaway i storcentre, som vi også så i foråret. Det er dog ikke tilladt at have siddende gæster,” siger Kirsten Munch Andersen.

I bekendtgørelse står der således, at indkøbscentre og stormagasiner m.m. må holde åbent for offentligheden i det omfang, det er nødvendigt for at give adgang til serveringssteder, der ønsker at sælge takeaway.

I kan læse mere om de nyeste restriktioner her.

Minister skal svare på effekten af turistskat

Et forslag om en turistskat på 20 kr. pr. overnatning i København og Aarhus har udløst spørgsmål i Folketinget. Mads Strange fra Liberal Alliance vil have belyst de økonomiske konsekvenser af en turistskat både lokalt og i hele Danmark.

Campingvækst skaber ønske om mere fleksible regler

En stærk juli har vist potentialet i camping og autocamperturismen, men gældende regler begrænser mulighederne for udvikling. Camping Outdoor Danmark efterlyser blandt andet mere fleksible regler, bedre investeringsmuligheder og en samlet politisk strategi.

Log ind