Denne uge bød på nye restriktioner for det pressede hotel- og restauranterhverv. HORESTA arbejder hårdt på kompensationspakker for at holde tabet af arbejdspladser og konkurser nede. Nye tal fra Danmarks Statistik, som HORESTA har behandlet, viser, at der allerede er en vækst i konkurser i erhvervet i år på 11 pct. blandt de ’aktive’ virksomheder.
HORESTAs cheføkonom, Jonas Kjær, fortæller, at der fra marts til oktober i år har været 191 konkurser blandt aktive hoteller og restauranter. I samme periode af 2019 var antallet 172.
”Det er hovedstaden, der er hårdest ramt, da virksomhederne her typisk har haft den højeste andel af udenlandske gæster. Og dem har der ikke været mange af i år. Det mærker blandt andet hotellerne, der har den største procentuelle konkursvækst,” siger Jonas Kjær.
Ser man på antallet af konkurser, er der flest hos restauranterne. Konkurserne har ramt 1.137 fuldtidsstillinger i brancherne, hvilket er en stigning på 47 procent i forhold til samme periode sidste år. Klart flest blev ramt i april, lyder det i HORESTAs nye analyse.
HORESTAs cheføkonom frygter, at vi kun har set toppen af isbjerget.
”I november svarede flere end hver femte HORESTA-medlem, at der var stor eller meget stor risiko for, at de måtte lukke. På trods af forbedrede kompensationsmuligheder via aftalerne i denne uge, så skal virksomhederne stadig have penge op ad lommen, og for mange forretninger er bankbogen tom,” lyder det fra Jonas Kjær.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
-
HORESTA satte fokus på arbejdsmiljø på TV2 News
21-12-2025
-
HORESTA Play: Sovino Brands deler erfaringer med at optimere betalingsløsning
21-12-2025
-
Restaurationsbranchen viser styrke i 2025 trods pres på økonomien
21-12-2025
-
Beskæftigelsen i hotel- og restaurationsbranchen bygger videre på stærk fremgang
21-12-2025
PRESSEKLIP
-
Events uden bøvl: Nye regler letter vejen for udenlandsk arbejdskraft
19-12-2025
-
Lars Larsen Group planlægger nyt hotel
19-12-2025
-
Turismeforsker: 2025 var stabilt – 2026 kræver nytænkning og balance
19-12-2025
-
Arp-Hansen udskyder overtagelse af Brøndums Hotel
19-12-2025
-
Ny lukkelov skal styrke turismen i mindre byer
19-12-2025
-
Internationalt: Atari lancerer gaming-hotel
19-12-2025
-
Airbnb får millionbøde i Spanien for ulovlige boligannoncer
19-12-2025