I 2019 satte oktober og efterårsferien rekord for antallet af hotelovernatninger. Nye tal for samme måned i 2020 fra Danmarks Statistik illustrerer dog det dystre billede af erhvervets nuværende kår.

Med 859.000 overnatninger i oktober faldt antallet af gange, hvor gæsterne lagde hovedet på en hotelpude med hele 41,3 pct. Værst stod det til i København, der stod for flere end 500.000 af de 600.000 tabte overnatninger.

I denne uge meldte regeringen endnu engang, at restriktionerne for oplevelseserhvervet bliver skærpet, og selvom det er restauranterne, der bliver tvangslukkede, så mærker hotellerne det også i stor stil, fortæller Jens Zimmer Christensen, formand i HORESTA.

”Vi har brug for at komme tilbage til de hjælpepakker, som vi så i foråret. Det er ikke kun serveringssteder i 38 kommuner, der er ramt lige nu. Det er alle, og derfor bør virksomhederne kunne kompenseres, hvis de kan fremvise en omsætningsnedgang. Det var den model, man så i krisens start, og det er den model, der kan redde erhvervets virksomheder og arbejdspladser lige nu,” fortæller Jens Zimmer Christensen.

Han tilføjer, at mange hoteller faktisk havde udsigt til omsætning i december. Men med lukkede restauranter, attraktioner og kulturinstitutioner m.v., er der for eksempel ikke mange, der booker juleweekend i de store byer i de her dage, fortæller Jens Zimmer Christensen. Han fortæller desuden, at det er vigtigt, at hjælpepakkerne i praksis kan søges, og at de udmøntes. Virksomhedernes likviditet er nemlig et spørgsmål om overlevelse, fortæller han.

Størstedelen af overnatningstabet kom fra manglende udenlandske gæster. Knap en halv mio. færre internationale turister sov i Danmark i oktober i år sammenlignet med 2019. Tallene fra Danmarks Statistik viser desuden, at forretningsrejsende udgjorde over halvdelen af overnatningstabet.

”Gæsterne i overnatningserhvervet kan deles op i grupper, og det største procentvise fald ser vi fra de forretningsrejsende, der normalt rejser i grupper. Det skyldes i høj grad, at møde-, konference- og kongresaktiviteten i efteråret har været på vågeblus, og det lider store dele af det danske hotelerhverv under. Og møde- og konferencevirksomheder er lige nu ikke omfattet af den hjælpepakke, som regeringen har stillet virksomhederne i udsigt efter det seneste pressemøde med stramninger,” lyder det fra Jens Zimmer Christensen.

Fra marts til og med oktober har hotelerhvervet mistet knap 7 mio. overnatninger, hvilket svarer til et fald på mere end 50 pct.

I forhold til behovet for hjælpepakker svarede to ud af tre af HORESTAs medlemmer i den seneste medlemsanalyse, at yderligere kompensation har stor eller afgørende betydning for deres overlevelse. Og det var inden mandagens stramninger og tvangslukninger i 38 kommuner.

Turismerekord i juli: HORESTA peger på flere årsager bag

Hotellerne i Region Hovedstaden havde 7,2 pct. flere overnatninger i juli end i samme måned sidste år. HORESTAs adm. direktør, Jeppe Møller-Herskind, ser samtidig muligheder for at tiltrække flere turister uden for højsæsonen.

København sætter 46 mio. kr. af til kontrol med udlejning

Københavns Kommunes budgetaftale for 2027 afsætter samlet 46 mio. kr. til en ny boligpatrulje og den sagsbehandling, som indsatsen ventes at medføre. Patruljen skal blandt andet føre kontrol med ulovlig korttidsudlejning og ulovlig hoteldrift, men de konkrete beføjelser afhænger fortsat af kommende lovgivning.

Log ind